Afdelingsleder Katia Treguer i Elverhøjens musik- og bevægelsesrum. Foto: Hung Tien Vu
Afdelingsleder Katia Treguer i Elverhøjens musik- og bevægelsesrum. Foto: Hung Tien Vu
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 24 / 2009

Færre chefer leder bedre

I 2004 skulle Odense Kommune spare, og på dagtilbudsområdet fandt man millionbesparelser ved at lave en ny ledelsesstruktur, hvor vuggestuer og børnehaver blev slået sammen og ledelsesniveauer skåret væk. Dengang mødte planen modstand, men i dag er der tilfredshed med strukturen
tekst Jane Marie Jegind

Hver dag kører en bus rundt og samler børn og pædagoger op fra de tre børnehuse Skattekisten, Ønskeøen og Sct. Georgs Hjemmet, inden turen går til udkanten af Odense centrum, hvor det nye børnehus Elverhøjen ligger. Huset er et eksempel på, hvilke muligheder en ny struktur på dagtilbudsområdet i Odense har givet.

– Udover at vi kan have et fælles hus som Elverhøjen, er der mange andre stordriftsfordele. Vi har en fælles bus, som bruges af alle børnehusene, vi kører fælles forløb for de store børn, som skal i skole, vores motorikpædagoger bliver brugt som konsulenter i hele institutionen, og det er lettere at planlægge uddannelsesforløb. Vi har ikke lukkedage i Odense Kommune, så eksempelvis om sommeren, hvor der ikke er så mange forældre, der efterspørger pasning til deres børn, samler vi dem i ét af børnehusene.

Børn og pædagoger kender jo hinanden fra blandt andet fælles ture med bussen, fortæller Marianne Barthelemy. Hun er institutionsleder i institution Kragsbjerg, der består af fem af kommunens i alt 147 børnehuse. Til dagligt sidder hun på kontor et andet sted i byen sammen med to andre institutionsledere, og det er et helt bevidst valg, blandt andet så lederen ikke kan beskyldes for at tilgodese det børnehus, hvor vedkommende har sin daglige gang.

– Vi har et fagligt, ledelsesmæssigt fællesskab, samtidigt med at vi deler mødelokale og har en fælles sekretær. Den vigtigste grund er dog, at vi gerne vil have et armslængde-princip til vores børnehuse. Havde vi siddet i ét af husene, ville vi have sværere ved at hejse os op i det nødvendige helikopterperspektiv, fortæller Marianne Barthelemy.

Fælles pædagogisk fundament
– I den gamle struktur havde vi både en leder og en souschef i hvert børnehus. Den nye struktur har givet mulighed for bedre og tættere dialog med lederkollegaer. Førhen var hvert børnehus nærmest som en selvstændig ø. Nu er vi samlet, og der er større åbenhed om det pædagogiske arbejde, siger hun.

– Det har også været en styrke for de børnehuse, der måske tidligere havde udfordringer med arbejdsmiljø eller særligt vanskelige børn. I dag har vi et fælles pædagogisk fundament i institutionen, ja, faktisk for hele dagtilbudsområdet i Odense Kommune, siger hun og nævner, at arbejdet med pædagogiske læreplaner og efteruddannelsesforløb af både ledere og medarbejdere nu foregår på tværs af byen.

Også fællestillidsmand for BUPL i Odense, Lonnie Weiglin, fremhæver arbejdet med læreplanerne som et positivt resultat af den nye struktur:

– Hver institution har jo skulle arbejde med at skabe fælles værdier, og her kom kravet om læreplaner og børnemiljøvurderinger faktisk meget belejligt. Selvom der var megen modstand mod læreplanerne i starten, så har de på mange måder virket som en samlende kraft i de nye institutioner, siger hun. Hun fortæller også, at man mange steder i dag opfatter sig som én institution og én personalegruppe.

Større politisk bevågenhed
Som mange andre organisationsændringer var der dog også mange sten, der først skulle ryddes af vejen, inden man kunne komme i gang.

– Selvfølgelig var der modstand i starten. Jeg plejer at beskrive den nye form for institution som et usynligt hus med mange afdelinger. Udfordringen er at skabe fælles forståelse og rammer, selv om vi ikke har et dagligt fysisk fællesskab. Det synes jeg, vi er lykkedes godt med, siger institutionsleder Marianne Barthelemy.

Hvert år holder institutionen en visionsdag, hvor man diskuterer arbejdet med børnene og hvilke mål, der er for det kommende år.

Institutionschef Britta Carl, der var med til at gennemføre den nye struktur, ser også mange fordele.

– Det har givet mig bedre mulighed for at lede området. Tidligere havde jeg 147 ledere, der refererede til mig. I dag har jeg 28, så det er også blevet noget mere overskueligt at holde lederudviklingssamtaler, siger hun med et smil og fortsætter:

– Vigtigst af alt, så har den nye struktur bragt det politiske niveau tættere på dagtilbudsområdet. Der er ikke så mange filtre længere, området er blevet mere overskueligt, og jeg oplever langt større politisk opmærksomhed end tidligere.

Efter godt fire år med den nye ledelsesstruktur er Odense Kommune nu i gang med en evaluering af strukturen. Det sker i samarbejde med forskere fra University College Lillebælt, og resultaterne forventes at ligge klar i slutningen af året. <

Odenses institutioner
I Odense Kommune er alle vuggestuer og børnehaver tilknyttet én børneinstitution. Der er 28 børneinstitutioner, som hver består af 3-7 børnehuse. En børneinstitution ledes af en institutionsleder, der er den overordnede pædagogiske, strategiske og administrative leder af institutionen. Institutionen har en samlet brugerbestyrelse samt forældreråd i hvert børnehus. Hvert af de 147 børnehuse har en daglig pædagogisk leder, som leder børnehuset i dagligdagen med fokus på børnehusets kerneydelse, børn, pædagogik og forældresamarbejde.

Borgeren mener: Politikerene mener:

» Det er ikke rigtig noget, der interesserer mig, men hvis jeg skal sige noget, så synes jeg, det lyder fornuftigt, at ledere kan sparre med hinanden, og kommunen samtidig kan spare penge.

Anne Nielsen, ekspedient og kemiingeniør-studerende

» Det viser, at ledelse betyder rigtig rigtig meget. Den gode leder kan være med til at inspirere og motivere, dermed har vi skabt den positive spiral. God ledelse viser, at det kan lade sig gøre både at effektivisere og samtidig opnå mere kvalitet og pædagogisk udvikling i tilbuddet.

Vivi Kier (K)

Skriv hvad du søger