Borgmester Niels Hörup, Solrød Kommune. Foto: Mikkel Østergaard
Borgmester Niels Hörup, Solrød Kommune. Foto: Mikkel Østergaard
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 23 / 2009

Når det er ok at være lille

Solrød er den mindste kommune i Danmark, der stadig har sin fulde selvstændighed. Men den beskedne størrelse har sine fordele, mener borgmester Niels Hörup. Afstanden mellem mennesker er kortere, og der er ikke langt fra tanke til handling

Borgmesterens kontor ligger ti meter til venstre for hovedindgangen. Det er ikke tilfældigt. For i stedet for at sidde og trone oppe under taget i det fireetager høje rådhus så vil Solrøds borgmester Niels Hörup (V) meget hellere være tæt på den daglige virak, der foregår lige uden for døren, hvor jobcenter og borgerservice er placeret. På mange måder er det også det billede, borgmesteren gerne vil tegne af sin kommune. Man er muligvis blandt de mindste, men så er der desto kortere mellem mennesker.

– Der blev i forbindelse med reformen talt meget om stordriftsfordele. Men hvis jeg skulle være lidt kæk, så er der store drift- fordele ved at være lille. Der er kort vej fra byrådet og ud til borger eller virksomhed. Og ikke kun i forhold til omverdenen, men også internt på rådhuset har det sin fordel at være lille.

Vi arbejder med en langt mere overskuelig struktur, hvor der gives stort ansvar til den enkelte, og hvor det er let at skabe samarbejdsrelationer på tværs af organisationen, siger Niels Hörup.

Solrød var en af de 33 kommuner, der valgte at fortsætte på egen hånd efter strukturreformen. Med en placering som nummer 91 målt på indbyggertal er der kun syv kommuner, der er mindre. På sin vis er Solrød dog den mindste. De står nemlig helt på egne ben og uden forpligtende samarbejdsaftaler, som det er tilfældet for Dragør, Vallensbæk og de fem ø-kommuner. Og det er faktisk helt ok.

– Vi gik relativt hurtigt væk fra tanken om en sammenlægning. Vi valgte i stedet at bruge vores energi på at udvikle vores egen organisation. Vi var nærmest forlovet med Ramsø Kommune, men endte altså med at stå på egne ben, også fordi det ikke stod særligt klart, hvad vi ville vinde ved en sammenlægning, understreger Niels Hörup.

Bæredygtige enheder
I sin tid da reformtanken først blev lanceret, sagde videnskaben, at den perfekte kommunestørrelse ville være 34.000 indbyggere. Lå man under, kunne det blive svært at sikre et tilstrækkeligt stærkt fagligt team på de mere specialiserede områder. Lå man derimod over, så ville der til gengæld melde sig en række stordriftsulemper.

Alligevel endte de nye enheder i mange tilfælde med at blive langt større end det anbefalede. Således er der i dag 55 kommuner med flere end 50.000 indbyggere. Men Niels Hörup oplever generelt ikke, at Solrød med sine 20.743 indbyggere har svært ved at klare sig.

– Jeg bliver spurgt af mange borgere, om vi er store nok. Kan vi klare den, plejer de at spørge. Og mit svar er altid: Ja, vi kan godt klare det. I nogle sammenhænge har det sågar sine fordele. Vi får jævnligt nye medarbejdere, der kommer fra store kommuner.

Og noget af det, vi hører gang på gang, er, at det betyder utroligt meget for dem, at de arbejder i en overskuelig organisation, hvor de oplever, at beslutningsgangen er ganske kort. Så vores rekrutteringsproblemer har ikke været særligt store, men vi hjælpes også på vej af den korte afstand til København, og at vi er på S-togsnettet, siger han.

Der er dog områder, hvor det godt kan mærkes, at man ikke har den samme muskelkraft som de store kommuner. Det gælder ikke mindst, når der bliver ved med at komme nye regler og nye krav til dokumentation.

– Bureaukrati er en af de trusler, der lurer for en lille kommune. Derfor er den enighed, der er mellem stat og kommuner om, at der nu skal ske en række tiltag for at sikre en afbureaukratisering, vigtig for en lille kommune.

En relativt stor kommune har en anden administrativ kraft, der i langt højere grad kan håndtere store krav om dokumentation, mens det næsten kan lægge en lille kommune ned. For der kommer så meget fra statslige myndigheder, der kræver en masse mandskabskraft, og uden at det giver nogen former for merværdi for borger eller bruger, og det vil vi gerne til livs, forklarer borgmesteren.

Vil gerne vokse
Solrød Kommune strækker sig over 40 km2, hvilket betyder, at den kan placeres 37 gange inde i Ringkøbing-Skjern Kommune. De fleste bor tæt ved vandet enten i Solrød Strand eller i landsbyen Karlstrup. Langsomt er de to byer i øvrigt ved at vokse sammen. Kommunen forsøger at lokke folk til at købe byggegrunde i det område mellem de to byer, der kaldes for Trylleskov Strand.

Op til 750 nye boliger, der primært er målrettet familier, skal holde kommunen på den rigtige side af 20.000 indbyggere. Men i øjeblikket står det hele noget stille, og kommunen har skubbet på tidsplanen for udbygningen af det nye kvarter, der ligger smukt ned til stranden og Køge Bugt.

– Jeg er blevet spurgt, om det ikke var en dårlig disponering med Trylleskov Strand, og det kan man jo godt sige. Men man kan jo også vende det om og se lidt mere proaktivt på tingene. Altså at når konjunkturerne vender, og det gør de på et tidspunkt, så er vi fuldstændig klar. Og det er det sidste kystnære boligareal i hovedstadsområdet. Vi oplever også en stor interesse, men folk har bare ikke pengene lige nu. Men det skal nok vende, forsikrer Niels Hörup.

I den evige diskussion om, hvorvidt man ønsker at være en erhvervskommune, en bosætningskommune eller begge dele, har Solrød valgt side. I Solrød, der bor man. Det betyder også, at bilerne hver morgen kører ud af kommunen for ikke at vende tilbage, før arbejdsdagen er slut. Kun Vallensbæk og Frederiksberg Kommuner kan ifølge Indenrigsministeriets tal mønstre flere daglige udpendlere end Solrød.

Størrelse er ikke alt
Man siger, at det ikke er størrelsen, det kommer an på. Og et enkelt eksempel fra Solrød viser, at nogle ting åbenbart er det samme uanset størrelse. For diskussionerne om, at alting tilfalder kommunens center frem for yderområderne, de lever også i bedste velgående i den lille kommune.

– Når jeg besøger mine kolleger i kommunerne og fortæller, at vi også har utilfredshed mellem land og by, så griner de af mig. Men det er bare sådan, at folk i Havdrup seks kilometer inde i landet oplever det som, at alt handler om Solrød Strand. Så den konflikt har vi også, men det kan nogle af mine kolleger fra eksempelvis de store jyske kommuner slet ikke rumme, siger Solrøds borgmester Niels Hörup. <

En politisk familie
I 1967 flyttede Niels Hörup som fireårig sammen med sine søskende og forældre til Solrød Kommune. Han er vokset op i en meget politisk engageret familie. Faktisk har han siddet i byrådet med begge sine forældre, der dog i modsætning til ham hører hjemme i Det Konservative Folkeparti, mens han altid selv har været Venstremand. Følger man familiens slægtstræ ud i dets forgreninger, så støder man også på den kendte politiker Viggo Hørup. Tilbage i slutningen af det 19. århundrede var han en dominerende skikkelse i dansk politik, der ud over at være både medlem af Folketinget og minister var redaktør for Politiken. Viggo Hørup betragtes som en af ideologerne bag oprettelsen af Det Radikale Venstre, og i nærheden af Havdrup står en mere end 100 år gammel eg som symbol på Viggo Hørups nederlag ved et kampvalg om en folketingsplads til den senere bedrageridømte P. A. Alberti.

Skriv hvad du søger