Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix
Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 21 / 2009

Kommunernes silke er slidt tynd

KL’s næstformand Anker Boye (S) er glad for, at den nye økonomiaftale rækker hånden ud til en række kriseramte kommuner. Han mener dog, at regeringen optrådte meget passivt under forhandlingerne
tekst Rudi Holm

– Anker Boye - var økonomiforhandlingerne i år vanskeligere end tidligere?

– Det er altid vanskeligt, når en regering starter med at sige, at der er nul kroner at forhandle om. Samtidig var der et setup af tre nye ministre, som skulle finde sig til rette i rollerne, og det kunne vi mærke. Alt i alt var der lang vej fra de nul kroner til det resultat, vi nåede frem til.

– Er du tilfreds med aftalen?

– Jeg har jo anbefalet den aftale. Men det har været svært, fordi kommunerne i mange år er blevet styret hårdt af regeringen. Som årene er gået, er silken slidt tyndere og tyndere på kommunerne. Optaktsmøderne med de 98 kommuner har været alvorstunge.

Der har ikke været hysteriske skrigerier om, at de bare vil have mere. De har sagligt argumenteret for, hvor vanskeligt de har det, og hvor store problemer de er ude i. Dertil kommer, at den økonomiske krise har smittet af på blandt andet jord og ejendomshandel og dermed ændret de økonomiske forudsætninger for kommunerne.

Mange har jo lagt deres budgetter an efter et vist salg af jord og fast ejendom. Det betyder, at rigtigt mange kommuner er i store likviditetsproblemer. Der er kommuner, som allerede er sat under administration. Og vi har en halv snes kommuner, der er på vej ud over rampen. Derfor har vi ved de her forhandlinger søgt at finde midler til at imødekomme nogle af de mest kriseramte kommuner.

Det er ikke noget overdådigt forlig. Det er først og fremmest et anlægsbudget. Men jeg er lidt ærgerlig over, at regeringen har ventet i et halvt år med at komme til os for at få sat gang i samfundet. Vi er glade for at bidrage, men de har været for passive, og det oplevede vi også under dette års forhandlinger, hvor vi måtte slæbe dem frem ad banen.

For vildt
– Det specialiserede socialområde var en af de hårde knaster under forhandlingerne. I krævede 2,2 milliarder kroner, men fik kun 1,3 milliard. Hvor skal kommunerne finde de manglende penge henne?

– Vi har nu taldokumentation for, at vi har overtaget et område, som koster rigtigt
meget. Dels kan vi se, at lægerne er hurtigere og bedre til at stille diagnoserne, dels kan vi se, at måden, patienterne bliver behandlet på, gør at de lever længere. Det betyder, at vi med hurtigere diagnose til flere, længere levetid og en fuld opgaveflytning til os oplever en voldsom vækst.

Den vækst gør, at vi har været nødt til at tage penge fra normalområdet, så skoler, daginstitutioner og de ældre har måttet holde for. Vi sagde til regeringen: Det finder vi os ikke i mere – det er simpelt hen for vildt. Vi skal behandle borgerne ordentligt, men vi vil ikke længere flytte penge fra normalområdet. Derfor lagde vi stor vægt på en bedre finansiering og på, at regeringen er partner med os i forhold til en dialog om, hvordan vi sikrer fagligt kvalificerede gode tilbud på en anden måde end hidtil. Nu er vi partnere, og det gør det nemmere at overskue og agere på dette marked.

Der er ingen tvivl om, at vi nogle steder i dag er nødt til at købe tilbud, der faktisk er for dyre, men vi er nødt til at sørge for, at de borgere har det godt, og vi kan ikke bare flytte dem fra dag til dag. Det er en proces over længere tid. Og i den proces har vi fået regeringen til at forpligte sig til at være partner med os. Det er en kæmpeudfordring og en vanskelig problemstilling, som vi har brugt meget tid på i forhandlingerne.

– Men der mangler stadig knap en milliard kroner næste år til området.

– Det fremgår måske ikke så tydeligt af aftalen, men de 800 millioner kroner udløses allerede i år ved en midtvejsregulering. Pengene kommer altså i kassen i år. Det betyder noget for kommunernes likviditet. Så får vi yderligere en halv milliard næste år og er så inde i et nyt forhandlingsår, hvor vi må tage den derfra. Vi har taget det skridt, der var muligt, men det dækker ikke, at der er et hul.

Staten naglet fast
– Kommunerne skal ud at finde en halv milliard kroner, og staten en halv milliard i effektiviseringer og afbureaukratisering. Hvordan skal det gøres?

– Det aftalte vi sidste år. I år har vi så forlangt dokumentation på, at staten kan finde deres andel. Ude i kommunerne er vi jo vant til det her. Vi gør det hvert eneste år. Vi effektiviserer, rationaliserer og tilrettelægger og laver om. Det er en løbende proces for os. Det afgørende i denne her aftale er, at vi fik staten naglet fast på, at de skal levere deres andel.

– Betyder den nye aftale, at borgerne kan se frem til mere velfærd næste år?

– Nej, det gør den ikke. Uændret velfærd og så med den variation, der kan være fra kommune til kommune. Der er kommuner, der har det rigtigt svært, og andre har det mindre svært. Men samlet set uændret velfærd. Det her er i bund og grund et anlægsbudget og ikke andet.

Frem med hammer og murerske
–I fik fjernet anlægsloftet og fik 20 milliarder til anlæg. Betyder det, at kommunerne nu bare kan bygge løs, som de vil?

– Ja, kommunerne skal tage både hammer og murerske i hånden. Det er bare om at komme i gang. De her penge skal aktiveres. Og vi har fået viften til lånepuljen bredt lidt mere ud end blot til kvalitetsfondsformålene.

– Hvilke elementer er du mest glad for, at I fik forhandlet hjem denne gang?

– Jeg er tilfreds med, at vi fik løftet anlægsområdet. Og jeg synes, at vi har imødekommet nogle af de mest kriseramte kommuner. Den øvelse er selvfølgelig ikke færdig endnu. Men vi fik lagt et par værktøjskasser ind. Puljen til vanskeligt stillede kommuner blev hævet til 500 millioner kroner.

Den skal gå til de mest kriseramte, og her taler vi om et antal på 14-18 kommuner. Det er altså ikke penge, der skal deles ud til alle - kun til de mest kriseramte kommuner. Og så ved vi, at der er enkelte kommuner – formentlig et tilsvarende antal - som ikke kan undgå at sætte skatten op. Til dem er der en pulje på 500 millioner kroner. Derudover fik vi en særlig ordning til de kommuner, der har haft voldsom vækst på overførselsindkomster.

Det rammer vældig hårdt ude i de enkelte kommuner, når store arbejdspladser lukker. I den situation er kommunerne meget udsatte og kan ikke gøre noget. Vi har aftalt med regeringen, at de 400 millioner kroner til væksten i overførsler ikke bare skal lægges ud på bloktilskuddet. De skal ud til de kommuner, der er ramt i forhold til væksten i overførsler i 2008. Det er imod de principper, vi normalt arbejder efter, men pengene lander der, hvor behovet er størst.

Fokus på de kriseramte
– Der har jo været en del debat om udligningsordningen. Vil der også være kommuner, som i dag er under pres i forhold til udligningsordningen, som vil komme i betragtning til krisepuljerne?

– Det kan jeg ikke udelukke, men regeringen har jo sagt, at den først vil snakke om udligningsordning i 2012. Nogle af de 40 kommuner, som har rejst udligningsdiskussionen, vil dog nok komme i betragtning til krisepakken. Men vores fokus har været på de kriseramte kommuner, uanset om de har været med i udligningsdebatten eller ej.

– Nu ligger aftalen der, og det er op til kommunerne at leve op til den. Hvordan vil I sikre, at det sker?

– Vi har gode erfaringer med at arbejde sammen i de 98 kommuner. Det er ikke "a piece of cake". Men når vi har sagt ja i bestyrelsen til det her, er det, fordi vi har en forventning om, at vi sammen med vores kolleger kan lande det på en måde, så det overholdes. Men der er stort set ikke flere penge til den daglige drift. <

Skriv hvad du søger