Foto: Niels Åge Skovbo / Scanpix
Foto: Niels Åge Skovbo / Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 21 / 2009

Udsatte børn får hurtigere hjælp i Gribskov

Flere kommuner lader medarbejdere på tværs af faggrupper tage sig af den tidlige indsats for børn og unge. Gribskov har gjort det i mere end tre år og har gode erfaringer med det
tekst Rudi Holm

Et stigende antal kommuner er begyndt at lade forskellige faggrupper arbejde sammen på tværs i forsøget på at skærpe den tidlige indsats for udsatte børn og unge. Dermed får de truede børn hurtigere den fornødne hjælp. Samtidig er kvaliteten i arbejdet øget for de involverede medarbejdere.

– Det tværfaglige samarbejde har været godt for alle på de forskellige niveauer i organisationen, og de truede børn oplever en tidligere opmærksomhed og en tidligere hjælp. Samtidig er skoleledere og daginstitutionsledere blevet bedre til at tale sammen og rådgive hinanden, konstaterer psykolog i Gribskov Kommune Philip Gylling.

Gribskov Kommune har tre års erfaring med det tværfaglige samarbejde kaldet "Tidlig Indsats", der især er tænkt som en støtte til frontmedarbejdere som pædagoger, lærere og ledere. Det er dem, der oplever de første tegn, når børn har det skidt, og det er dem, der har en skærpet underretningspligt, hvis de har mistanke om svigt i hjemmet.

Mødes i en klynge
Der har i mange år været sat spørgsmålstegn ved, om lærere, socialrådgivere og andre faggrupper har været gode nok til at samarbejde om børn, der tumler med problemer. Lærere og pædagoger har ofte klaget over, at de ikke hører noget, når de har taget første skridt og sendt en underretning til kommunen.

Med Gribskovs model for den tidlige indsats har lærere, skoleledere, pædagoger og daginstitutions-ledere fået et sted, hvor de kan gå hen og drøfte deres bekymringer og samtidig følge de første skridt i processen på tættere hold. Skole- og daginstitutionsledere mødes nemlig jævnligt med to koordinerende kontaktpersoner, der repræsenterer en såkaldt klynge. Den kan bestå af en socialrådgiver, en familiebehandler, en specialpædagog og en sundhedsplejerske.

– Ved disse møder tager vi de tidlige bekymringer op. Og på baggrund af de ting, der kommer frem dér, kan der iværksættes enten et dialogmøde eller et refleksionsmøde, fortæller Philip Gylling.

Et refleksionsmøde er anonymiseret. Det vil sige, at en gruppe af de professionelle i første led – lærere, skoleledere, pædagoger eller daginstitutionsledere – mødes med dele af klyngen for at reflektere over, hvad der kan gøres for et barn. På det tidspunkt er forældrene endnu ikke inde over. Det er de til gengæld, hvis et refleksionsmøde fører videre til et dialogmøde.

– Ved dialogmødet kan der træffes beslutning. Det skal forældrene med til. Ved de møder har man indkaldt dele af klyngen – det kan for eksempel være en psykolog og familieterapeut – og så beslutter man at gøre noget, der er anderledes, end det man plejer at gøre. Det kan være, at familieterapeuten tager nogle samtaler med familien i hjemmet – måske to-tre samtaler.

Efter noget tid, hvor man måske prøver noget andet for at se, hvilken virkning det har, mødes man igen. På det tidspunkt træffer skolelederen eller daginstitutionslederen beslutningen om, hvorvidt barnet skal indstilles til forvaltningen eller ej. Det er dem, der har kontakten til barnet, og det er dem, der har indstillingspligten, understreger Philip Gylling.

Mere kvalificeret refleksion
Hvor lærere og pædagoger tidligere ikke vidste, hvad der skete i en sag, når den var skippet af sted til forvaltningen, har de i dag mulighed for at følge med og være en del af de initiativer, der sættes i værk i første led. Fortsætter sagen derimod i forvaltningen – i andet led – aktiveres tavshedspligten, og i de tilfælde skal socialrådgiveren have samtykke fra forældrene for at dele informationer med frontmedarbejderne.

Som psykolog i kommunen oplever Philip Gylling, at der foregår, hvad han kalder for en mere kvalificeret refleksion over de bekymringer, der kan være over udsatte børn i børnehaver eller på skoler.

– Det er blevet mere relevante sager, der nu kommer ind i forvaltningen end tidligere. Det har vist sig, at der er masser af gode kræfter i første led, som godt kan aktiveres og hjælpe børnene efter en konsultativ sparring med psykologen, fortæller han.

Dialogmøder giver tryghed
Trods den tidlige indsats er der dog stadig tungere sager, som kræver direkte handling af forvaltningen, påpeger han.

– Alt kan ikke løses med den tidlige indsats – slet ikke. Og fra forvaltningens side har det heller ikke været meningen at skære ned på antallet af underretninger med dette initiativ. Det, der er vigtigst for os, er at få igangsat en hjælp så hurtigt som muligt, siger Philip Gylling.

Han mener, at Gribskov har fået lagt en fornuftig ramme med modellen for "Tidlig Indsats".

Og også blandt de forældre, der har været involveret, er initiativet blevet godt modtaget.

– Ikke mindst de forældre, som har flere børn med social bekymring omkring sig, føler en vis tryghed ved dialogmøderne, fordi de faktisk oplever dem som rare, siger Philip Gylling.

Dette bekræftes af viceskoleleder Anne-Grete Christensen på Græsted Skole, som sætter stor pris på det tværfaglige samarbejde.

– Det er rart at have andre faggrupper at sparre med. Det har udvidet vores horisont her på skolen, og vi har fået nogle nye redskaber at arbejde med. Men naturligvis er der stadig områder, hvor vi kan gøre det bedre. For eksempel drøfter vi hele tiden balancegangen mellem inklusion og eksklusion og hvornår den tidlige bekymring er stor nok til at blive bragt i spil i et større forum, siger hun.

Anne-Grete Christensen er dog ikke i tvivl om, at det øgede fokus på at hjælpe børnene tidligt nytter noget.

– Rigtigt meget fanges op, og rigtigt meget lykkes i den tidlige indsats. Og det betyder, at færre børn ender som sager i forvaltningen, siger hun.

Forebygger større sager
Der findes dog ikke tal, der kan dokumentere, om den tidlige indsats reelt betyder mindskede sagsbunker i kommunens regi.

– Sådan et talmateriale har vi ikke. Vi er en sammenlagt kommune, og derfor er det vanskeligt at lave den slags målinger. Men min fornemmelse siger mig, at vi med den tidlige indsats forebygger sager, der kan vokse sig så store, at de betinger vidtgåen-de foranstaltninger, siger leder i Gribskov Kommunes børne- og familierådgivning Erik Birch Nielsen.

På linje med andre af landets andre kommuner er Gribskov udsat for et stigende økonomisk pres på specialområdet, men Erik Birch Nielsen mener, at tallene kunne have set endnu værre ud uden den tidlige indsats.

– Vores forebyggelse gør, at vi holder ud-giftspresset nede. Samtidig er det til stor glæde og gavn for børnene, fastslår han. <

Skriv hvad du søger