Foto: Mie Schärfe / Polfoto
Foto: Mie Schärfe / Polfoto
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 21 / 2009

Kommunernes klar til at træde på speederen

To ud af tre kommuner forventer at øge anlægsaktiviteten næste år. Mange borgmestre glæder sig over, at næste års økonomiaftale gav 20 milliarder kroner til nybyggeri og moderniseringer
tekst Rudi Holm

Det har snæret, irriteret og været genstand for mange kritiske ord ude i kommunerne – anlægsloftet, som regeringen pludselig pressede igennem, da den efter egen mening lettede foden fra speederen og placerede den blødt på bremsen for at undgå overophedning af den danske økonomi.

Nu trædes der så atter på gaspedalen. Anlægsloftet er væk og 20 milliarder kroner til nybyggerier og moderniseringer på vej ud til kommunerne som følge af næste års økonomiaftale.

Og netop fjernelsen af anlægsloftet og de ekstra fem milliarder kroner til anlæg i forhold til sidste års aftale hilses særdeles velkommen af landets borgmestre. Efter to hårde år, hvor langtidsplanlægning har været et fremmedord i det kommunale vokabularium, glæder de sig nu til at kunne løfte standarden på de kommunale bygninger og veje.

God start
I en undersøgelse, som Nyhedsmagasinet Danske Kommuner har foretaget, peger en stor del af borgmestrene på anlægsområdet som det element, de er mest tilfredse med i dette års aftale, og to ud af tre kommuner (66 procent) vurderer, at den vil betyde øget anlægsaktivitet i deres kommune næste år. Der vil blive sat gang i nye byggerier og moderniseringer af skoler, børnehaver, plejehjem, veje, kloakker og meget mere. 35 borgmestre har svaret på undersøgelsen.

Også i Dansk Byggeri er der glæde over aftalen, som bygge- og anlægssektorens erhvervsorganisation ser som en god start.

– Aftalen mellem staten og kommunerne bør være retningsgivende i forhold til et ønske om at hæve standarden af kommunale bygninger. Der er meget, der skal gøres i de kommende år – ikke mindst i forhold til at energieffektivisere den offentlige bygningsmasse. Lad derfor dette være en god begyndelse, lød det fra Dansk Byggeris administrerende direktør, Lars Storr-Hansen.

Hårdere styring
Mens der var penge om ikke i overflod, så dog næsten i de mængder, som kommunerne på forhånd havde ønsket sig til anlæg – der stod 21 milliarder kroner på ønskesedlen – så var finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) knap så imødekommende over for kravet på det specialiserede socialområde.

Her bad kommunerne om 2,2 milliarder kroner for at kunne holde trit med udgiftspresset, men fik kun 1,3 milliarder. Samtidig blev det aftalt, at området skal styres med mere hård hånd i fremtiden. De senere år har udgifterne til handicappede og socialt udsatte været i kraftig stigning.

Samlet trækker området 40 milliarder kroner om året efter gennemsnitligt at være vokset med en milliard kroner om året de seneste år. Flere borgmestre gav inden forhandlingerne udtryk for, at det er et svært område at styre, og efterfølgende erklærer flere af dem i Danske Kommuners undersøgelse, at de ikke er tilfredse med regeringens manglende vilje til at kompensere kommunerne fuldt ud på området.

– Der fulgte alt for få penge med til det specialiserede socialområde, og jeg tror, at aftalen vil føre til flere skattestigninger i kommunerne – også selv om det vil betyde sanktioner, spår Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp (S).

Formanden for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad, mener også, at den del af aftalen kun er et kunstigt åndedræt til kommunerne.

– Selv om kommunerne fik lidt ekstra på kistebunden til landets handicappede, er det langt fra nok, påpeger han.

Regeringens knæfald
Om 400 millioner kroner er nok til at gøre forældre til børn i daginstitutioner tilfredse med den nye obligatoriske madordning, kan kun tiden vise. Madordningen til landets institutionsbørn var genstand for megen polemik op til økonomiforhandlingerne og trak også en stor del af medieopmærksomheden uagtet, at den fylder meget lidt i den samlede serviceramme på i alt 228,5 milliarder kroner.

Men kommunerne fik, hvad de kom efter på dette område, nemlig de 400 millioner kroner, som manglede, da aftalen om madordningen blev indgået i fjor. Og oveni kom regeringen med et knæfald, idet fristen for implementering af madordningen blev udskudt med et år, og det glæder mange af borgmestrene.

– Det er positivt, at der er kommet flere penge til madordningen, og at der bliver lidt bedre tid til at implementere den, siger blandt andre Favrskovs borgmester, Anders G. Christensen (V).

Selv samme borgmester mener lige som over halvdelen af kollegerne (57 procent), at årets økonomiaftale er en god aftale. Alligevel er han ikke særlig optimistisk, når han skal bedømme fremtidsudsigterne for sin egen kommune.

– Jeg er ikke tilfreds med, at der ikke blev fundet løsninger på den udfordring, som vi i Favrskov sammen med en række andre kommuner har i forhold til den strukturelle ubalance i tilskudsmodellerne. Vi kan få svært ved at "overleve" økonomisk frem til 2011, lyder hans dystre spådom.

På forhånd var det besluttet, at udligningsordningen ikke skulle være et tema i økonomiforhandlingerne, men der blev åbnet en lille lem i forhold til, "at et mindre antal kommuner aktuelt står i en særlig vanskelig økonomisk situation i 2010", som det formuleres i økonomiaftalen.

De særligt vanskeligt stillede vil blive udpeget af Indenrigs- og Socialministeriet, og de kan ifølge aftalen søge om penge i en særtilskudspulje på 500 millioner kroner, ligesom de vil få mulighed for at hæve skatten inden for en samlet ramme på 500 millioner kroner.

På et af de mest tyngende områder, overførselsudgifterne, fik kommunerne 48,9 milliarder kroner samt 8,9 milliarder kroner til de forsikrede ledige. Tallene er dog baseret på et skøn, og skulle der ske ændringer i forudsætningerne, er det aftalt, at det skal neutraliseres.

Ud over de afsatte beløb til næste år, blev der på baggrund af reviderede skøn for overførselsudgifterne i 2009 gennemført en midtvejsregulering af bloktilskuddet på samlet 1,5 milliarder kroner. Og det er noget, som mange borgmestre kipper med flaget for. Den stigende ledighed har nemlig sat de kommunale kasser under et gevaldigt pres.

Alt i alt sætter borgmestrene stemplet godkendt på økonomiaftalen. Men der er ingen hurraråb. 57 procent mener, at der er tale om en god aftale, mens 29 procent kalder den dårlig. En enkelt borgmester (tre procent) mener endda, at den er "meget dårlig". Blandt de 11 borgmestre, der udtrykker utilfredshed med aftalen, mener tre af dem, at KL burde have sagt nej tak til regeringen.

Flertallet – fem – mener dog ikke, at den var så dårlig, at den skulle have været forkastet. Den lidt lunkne holdning går igen i borgmestrenes vurdering af, hvorvidt aftalen betyder et løft for deres kommune. Kun en ud af ti siger ja til det (11 procent), mens tre ud af fire (74 procent) mener, at det betyder status quo. 14 procent forudser, at deres kommune vil blive stillet ringere. <

 

Det siger borgmestrene om økonomiaftalen
På anlægsområdet ser det fornuftigt ud. Her bliver der mulighed for at lave lidt mere, end vi havde regnet med,uden at det dog bliver prangende.

Anders G. Christensen (V), Favrskov
Der blev ikke givet nok til det specialiserede socialområde. På anlæg blev det meste givet som lån.

Jens Grønlund (V), Skanderborg
En elendig aftale, der vil betyde store besparelser på normalområdet for at kunne skaffe midler til specialområderne.

Vilfred Friborg Hansen (S), Syddjurs

Jeg tror, vores forhandlere har været gode og dygtige denne gang.

Jens Erik Jørgensen (K), Silkeborg
Der mangler et løft på velfærden.

Leif Skov (S), Vejle
Kommunerne får en meget stram økonomi.

Uffe Steiner Jensen (S), Fredericia
Regeringens statslige initiativer for at finde en halv milliard i besparelser er svært omsætteligt i de enkelte kommuner. Jeg er skeptisk omkring opgørelsen. Findeløn udloddes af Hørsholm Kommune.

Uffe Thorndahl (løsgænger), Hørsholm
Aftalen er til at leve med, men giver langt fra kommunerne mulighed for at imødekomme borgernes forventninger til service.

Lis Tribler (S), Slagelse

Skriv hvad du søger