Foto: Jens Dige / Polfoto
Foto: Jens Dige / Polfoto
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 21 / 2009

Kommunerne varsler stop for velfærden

En række borgmestre forudser, at borgerne må regne med lavere service næste år. Ingen kommuner forventer at løfte velfærdsniveauet ovenpå en økonomiaftale, der ikke levner plads til vækst på driftssiden
tekst Rudi Holm

Danskerne skal ikke forvente et løft på velfærden næste år. Sådan lyder vurderingen fra landets borgmestre oven på de nyligt afsluttede økonomiforhandlinger mellem kommunerne og regeringen.

I en undersøgelse, som Nyhedsmagasinet Danske Kommuner har foretaget, er der ingen af de 35 medvirkende borgmestre, der tror på bedre velfærd til borgerne. Seks ud af ti borgmestre (63 procent) mener, at der hverken vil blive bedre eller dårligere velfærd næste år, mens en ud af ti (11 procent) forudser nedskæringer på de offentlige servicetilbud.

Mens kommunerne fik 20 milliarder kroner til anlægsaktiviteter, var der overordnet ikke ekstra penge til driftssiden, og KL’s formand Erik Fabrin (V) erkender, at nulløsningen vil kunne mærkes i visse kommuner.

– At forestille sig et landkort, hvor der ikke er nogle problemer, er umuligt. Enkelte kommuner kan have særlige problemer, ikke være fuldstændigt opdaterede på deres styringsinstrumenter eller have en borgersammensætning, der gør, at de har særlige problemer, siger han.

Mulighed for højere skat
I økonomiaftalen er der afsat en halv milliard kroner til de kommuner, der har behov for at sætte skatten op. Og ude i kommunerne er der en naturlig interesse for dette element. Hver tredje borgmester tilkendegiver således, at en skatteforhøjelse kan blive et tema. Tæt på hver tiende borgmester (ni procent) siger, at det bliver nødvendigt at hæve skatten, mens knap hver fjerde (23 procent) mener, at det muligvis kan blive nødvendigt.

– Vi ved, at der er enkelte kommuner, som ikke kan undgå at sætte skatten op. Til dem er der en pulje på 500 millioner kroner. Men hvis nogle kommuner derudover vil hæve skatten, er der en sanktionslovgivning, og de skal jo tænke over, at det ikke alene er en sanktion, der rammer dem selv, men også rammer alle de andre kommuner, advarer KL’s næstformand Anker Boye (S).

Kommunerne fik senest en pulje til skatteforhøjelser i forbindelse med budgetaftalen for 2008. Dengang var der så mange, der bød ind, at rammen blev sprængt med knap 1,5 milliard kroner.

– Sidste gang var der ikke nogen kendt sanktionslovgivning – der var kun trussel om sanktioner. I dag er lovgivningen der. Det vil sige, hvis nogle kommuner handler ud over rammerne, så kender de konsekvensen, siger Erik Fabrin.

Rundt om i de 98 kommuner går budgetlægningen for 2010 nu ind i en mere afgørende fase, og den 7. september skal resultatet præsenteres på et samlet borgmestermøde.

7. september er også skæringsdatoen for, at 10-15 vanskeligt stillede kommuner kan søge om midler i en særtilskudspulje på 500 millioner kroner. Kommunerne udvælges på baggrund af kriterier, som Indenrigs- og Socialministeriet meldte ud fredag i sidste uge – efter dette blads deadline. < 

 

Skriv hvad du søger