Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix
Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 21 / 2009

Gøgeungerne skal ud af systemet

Økonomiaftalen mellem kommuner og regeringen for 2010 indebærer, at udgifts-væksten på det specialiserede socialområde skal stoppes. KL’s formand Erik Fabrin (V) opfordrer kommunerne til et større fokus på området
tekst Rudi Holm

– Erik Fabrin - var forhandlingerne med regeringen vanskeligere i år end tidligere?

– Nej, egentlig ikke. Finansministerens udgangspunkt var, at landet er i økonomisk krise. Men uanset, om der er krise eller højkonjunktur, er det vores opgave at skabe størst muligt råderum for kommunerne.

– Hvor god en aftale synes du, I fik i år?

– På plussiden tæller, at vi har fået fjernet anlægsloftet og finansieret en ramme, der er fem milliarder kroner større end i år. Der er en finansieret anlægsmulighed på 20 milliarder kroner. Og udfordringen består nu i, at kommunerne har forpligtet sig til at have igangsat anlægsarbejderne inden udgangen af 2010. På driftssiden – vores krav på de tunge specialiserede socialområder - fik vi ikke penge til at fortsætte den vækst, vi har haft gennem de seneste år. Men vi fik nogle styringsinstrumenter. Og havde vi på forhånd skullet vælge mellem pengene og styringsinstrumenter for at få styr på det her, ville vi nok have valgt styringsinstrumenterne. På den lange bane går det ikke, at vi har en mervækst på specialområderne, som skal finansieres fra normalområderne. Det er en gøgeunge, der skal ud af systemet. Aftalen giver os mulighed for at finansiere uændret aktivitet, og så har vi fået et styringsben. Det bliver naturligvis en udfordring for kommunalbestyrelserne. Sætter de ikke fokus på styringsbenet, så passer pengene ikke.

– Hvordan skal kommunalbestyrelserne styre området – får de nogen redskaber til det?

– For det første er det nødvendigt, at alle kommunalbestyrelser og deres administrationer får synliggjort det her problem. Men noget af det vigtige er, at regeringen har lovet, at den vil bakke op om styringsinitiativerne. Når de praktiske konsekvenser viser sig, vil regeringen bakke op om beslutningerne og konsekvenserne. Dernæst har regeringen lovet, at den ikke vil tage initiativer, der yderligere presser udgiftssiden på området. Så er metoderne i øvrigt en tæt budgetstyring – og at vi vidensdeler med de kommuner, som har styr på det.

– Ligesom kommunerne var regeringen også under hårdt pres under disse forhandlinger på grund af underskuddet på de offentlige finanser. Hvordan forklarer man en presset finansminister, at han må til lommerne?

– På anlægssiden var det relativt let, fordi vi har en fælles interesse i at holde beskæftigelsen oppe. På driftssiden var vores argument, at der er en dag efter krisen, og der er det vigtigt, at vi ikke har fået smadret velfærdssamfundet i mellemtiden. Det argument var også finansministerens argument for at sige, at så får I uændret vækst på driftssiden.

– Uændret vækst – betyder det, at kommunerne slipper for at skulle ud i nedskæringer på velfærdsområderne?

– Vi forhandler for kommunerne under ét. Og efter min bedste overbevisning har kommunerne under ét en aftale, som man på engelsk vil kalde "flat rate". Men det er jo ikke det samme som, at enkelte kommuner ikke kan have særlige problemer, ikke er fuldstændig opdaterede i deres styringsinstrumenter eller har en borgersammensætning, der gør, at de har nogle særlige problemer. At forestille sig et landkort, hvor der ikke er nogle problemer, er umuligt. Men for at afbøde noget af det fik vi for eksempel en aftale på overførselsområdet om, at 400 millioner kroner af i alt 1,6 milliard kroner målrettes til de kommuner, der i særlig grad har oplevet vækst i overførselsindkomsterne. Noget af det stærke i denne aftale er, at KL’s bestyrelse var opmærksom på i hele forløbet at kanalisere nogle penge derhen, hvor der er problemer.

– Og dette med den specifikke målretning af pengene er vel noget af det nye i denne aftale. Ser du den metode som noget, der er kommet for at blive?

– Når regeringen via sine styremekanismer fratager den enkelte kommune handlemulighed for at tilpasse sig, for eksempel i form af skattestigninger, er konsekvensen, at det bliver et fælles ansvar at skaffe et råderum eller nogle puljer, så dér hvor den enkelte kommune i et enkelt år ikke passer ned i tøjet, dér kan vi ændre lidt på buksevidden eller ærmelængden.

Anlæg kræver handling
– I fik fjernet anlægsloftet og sikret fuld finansiering til anlæg for 20 milliarder kroner. Betyder det, at kommunerne nu bare skal sætte fart på og bygge løs, som de vil?

– De skal sætte fart på. Men de skal naturligvis ikke gøre det planløst. Hver enkelt kommune skal se det her i et langsigtet perspektiv. Det vigtige er, at de finder ud af, hvor det er nødvendigt – og så få lavet en plan for det. Men det er ikke noget, man kan sidde og tænke over i månedsvis. For det skal være påbegyndt inden udgangen af 2010.

– I fik også 400 millioner kroner og en forlængelse på et år til at få implementeret madordningen i daginstitutionerne. Betyder det, at der kommer mere kvalitet i ordningen?

– Det, tror jeg, der gør. Kommunerne er ikke længere under pres for at etablere nogle nødløsninger inden en bestemt dato. Med de ekstra penge og pusterummet er det vigtigt, at kommunerne tænker langsigtet. Madordningen i daginstitutioner er kommet for at blive. Derfor skal man fra starten være opmærksom på at få tilrettelagt en så hensigtsmæssig og rationel model som overhovedet mulig.

Solidaritet i aftalen
– Hvilke elementer er du mest glad for, at du fik forhandlet hjem i denne omgang?

– Jeg er glad for, at madordningen kom på plads. Jeg er også rigtig glad for anlægsaftalen. Og så er jeg glad for og imponeret over den solidaritet, som borgmestermøderne, repræsentantskabet og bestyrelsen har fået bragt ind i denne aftale. Dermed er alle problemer ikke løst. Derfor er det vigtigt at se frem mod borgmestermødet den 7. september – altså mod den endelige vedtagelse af dette budget. For det her er ikke en aftale, hvor alle nu bare kan køre derudaf. Samlet set har vi stadig en serviceramme, og vi har stadig en sanktionslovgivning på skatten. Men vi er blevet udstyret med nogle instrumenter, der gør, at kommunerne tilsammen kan gøre plads for hinanden.

– Der ligger denne gang en pulje på en halv milliard, som kommunerne kan bruge til at sætte skatten op på. Sidste gang der lå sådan en pulje, endte det i en markant overskridelse. Er der ikke en risiko for, at det kan ske igen?

– Der er to puljer – en tilskudspulje på 500 millioner kroner til vanskeligt stillede kommuner og en skattepulje til modregning af skattestigninger. Jeg håber, at puljen er stor nok. Sidste gang var der ikke nogen kendt sanktionslovgivning – der var kun en trussel om sanktioner. I dag er lovgivningen der. Det vil sige at, hvis nogle kommuner handler ud over rammerne, så kender de konsekvensen.

To gøgeunger
– Der var nogle kommuner, der gerne ville have haft spørgsmålet om udligningsordningen med ind i denne aftale. Det fik de ikke. Kan man sige, at rammen på to gange en halv milliard kroner til økonomisk trængte kommuner er noget, der kan tilgodese dem?

– Nej, det kan man ikke. Udligningssagen er ikke et fælleskommunalt anliggende. Det er noget, der foregår i Folketinget. Det har været meget vigtigt at få adskilt, hvad der er udligning og hvad der aktuelt er økonomisk trængte kommuner. Det er ikke nødvendigvis det samme. Og dét, aftalen prøver at afhjælpe, er de økonomisk trængte kommuner.

– Er der elementer, du kan ærgre dig over ikke kom med i aftalen?

– Der blev desværre ikke plads til et stærkere fokus på forebyggelse og et stærkere fokus på det, der hedder opgaveglidning. Det burde have været med. Og det vil bestemt komme med i næste forhandling. Det bliver mere og mere påtrængende at få gjort noget ved begge dele. Nu kan vi håbe, at vi har fået elimineret gøgeungen inden for specialområdet, men den der gøg fik altså to unger, og den anden er opgaveglidningen. Får vi ikke gjort noget ved det, bliver det kommunerne, der i vidt omfang finansierer regionernes muligheder for produktivitetsudvidelser. <

Skriv hvad du søger