Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 14 / 2009

Herning-ånden handler om løsninger

Det kommunale servicesystem kan blive bedre til at lytte til borgerne og finde løsninger inden for det muliges rammer. Det siger kommunaldirektør Ole Jespersen, Herning Kommune. Han har sammen med sin nye direktion sat sig for at sikre sine frontmedarbejdere mere frihed i jobbet
tekst Sidsel Boye

Folketinget kan bryste sig af at have været en væsentlig – om end lidt skæv – inspirationskilde, da Herning Kommunes nye direktion for nylig gik i gang med at udarbejde en ny dagsorden for sit arbejde i den kommende byrådsperiode.

Direktionen lagde ud med en form for selvkritik.

– Vi har set os selv i spejlet og stillet spørgsmålet, om vi bevidstløst har overtaget Folketingets krav om regelstyring og dokumentation i vores egen organisation, og om vi selv er blevet en del af det hierarkiske system og den styring, som vi går og brokker os over. Vores udgangspunkt er, at vi ikke vil styre, som vi selv bliver styret, for så får vi ikke løst opgaverne særligt smart, siger kommunaldirektør Ole Jespersen.

Skriv hvad du søger