Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 13 / 2009

Udsigt til et fredeligt bibliotek

Der er problemer med unge uromagere på bibliotekerne i flere af landets kommuner. Nogle steder forsøger man at løse problemerne med kameraovervågning, politianmeldelser og i samarbejde med SSP. Men på Biblioteket Domus Vista på Frederiksberg er man gået en anden vej

Mens ti til femten ældre mennesker i ro og mag læser bøger og aviser i Biblioteket Domus Vistas læsesal, surfer lige så mange børn og unge stilfærdigt på nettet og bladrer henkastet i nogle bøger.

Den højeste lyd man hører, kommer fra bordtennisbordet lige uden for bibliotekets åbne dør, hvor en af de unge biblioteksbrugere træner sine reflekser i det hurtige spil sammen med Asso Mohealdden. Den 44-årige irakiske kurder er deltidsansat klubmedarbejder i biblioteket, og hovedårsag til, at biblioteket i dag kan rumme både ældre og unge.

Han er handelsuddannet i Irak, men har arbejdet som klubmedarbejder i Danmark i 17 år. Med en svag accent forklarer han, at den fredelige og rolige stemning i biblioteket er ganske almindelig. Det er en beskrivelse, der ikke var dækkende for situationen, før han blev ansat for mindre end et år siden, erindrer Didde Gutfelt, som er kontoransat på det lille bibliotek.

Skriv hvad du søger