Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 13 / 2009

ØP: Jobcenterreform – økonomisk bombe i første omgang desarmeret

Frygten i kommunerne for en økonomisk bombe var større end glæden ved at kunne lave en enstrenget beskæftigelsesindsats, da regeringen præsenterede sin jobcenterreform i efteråret. Med det netop fremsatte lovforslag er den økonomiske usikkerhed imidlertid minimeret på den korte bane, mens uvisheden for den enkelte kommune er større på sigt
tekst fuldmægtig Michael Laursen, KL’s økonomiske sekretariat

Tikkende bombe under den kommunale økonomi, Uvished om pris på jobcentre og ...frygter for den kommunale økonomi. Overskrifterne var mange og dystre i efteråret, da Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem blev præsenteret som et led i finanslovsaftalen for 2009. Og den oprindelige udformning af aftalen gjorde, at der i flere kommuner var grund til at frygte det værste. Risikoen for at en enkelt eller flere kommuner kunne blive Sorteper, når de medfølgende milliarder skulle fordeles, var bestemt til stede.

Økonomisk sikkerhed et must
Her et halvt år og hundredvis af beregningerne senere har regeringen efter en kort høringsproces fremsat det lovforslag, som skal udmønte aftalen. Og lovudkastet indeholder en finansieringsordning, som minimerer de store byrdefordelingsmæssige konsekvenser, det oprindelige forslag ville have haft.

Konsekvenser som ikke ville kunne opfanges af det generelle udligningssystem. Alvoren gik undervejs også op for regeringen. Økonomisk sikkerhed både for kommunerne under ét og den enkelte kommune blev derfor et kardinalpunkt i embedsværkets arbejde med at konstruere en finansieringsordning for jobcenterreformen.

Hvor hensynet til økonomisk sikkerhed er vægtet tungt, er hensyn til en vis simplicitet i finansieringsordningen vægtet noget mindre. Kommuner overtager som led i jobcenterreformen tre store udgiftsposter. En udgift til dagpenge, en udgift til drift af aktivering af de forsikrede ledige og endelig en udgift til drift af jobcentrene (primært personale).

LÆS OGSÅ Aktivering der virker

Kommunerne kompenseres for udgiften til det nye personale via en klassisk DUT-sag, mens udgiften til driften af aktivering og udgiften til dagpenge indgår i den endelige finansieringsordning, som består af tre elementer:

  1. Refusion.
  2. Særlig tilskudsordning med budgetgaranti for kommunerne under ét.
  3. Særligt tilskud til kommuner med særlig høj stigning i ledigheden.

Høj refusion mindsker kommunal nettoudgift
Refusionen på aktivering af de forsikrede ledige følger den model, som vi kender i dag fra kontanthjælpsområdet. Inden for et rådighedsbeløb pr. forsikret ledig ydes 50 procent refusion.

Til gengæld følger refusionen på dagpengene ikke mønstret med 65/35 procent refusion af ydelsen, som det er tilfælde på kontanthjælpsområdet i dag. Derimod ydes en ekstraordinær høj refusion på dagpengene med 75/50 procent refusion på ydelsen til henholdsvis aktive og passive modtagere.

Ydermere opererer finansieringsordningen med en startperiode for hver ledig, hvor kommunen friholdes for udgifter til dagpenge. For at mindske den økonomiske usikkerhed ved overtagelsen af den nye opgave, er startperioden længere i de første tre år end på sigt. Kommunerne friholdes for udgifter til dagpenge de første 18 uger i 2010, de første 12 uger i 2011, de første otte uger i 2012 og de første fire uger i 2013 og frem.

Budgetgaranti med særlig fordeling
Kommunernes nettoudgift til aktivering og dagpenge er omfattet af en budgetgaranti for kommunerne under ét. Pengene passer således for det enkelte tilskudsår altid på landsplan, når efterreguleringen er gjort op.

Den særlige tilskudsordning er alene en mekanisme, som fordeler finansieringen mellem kommuner. Hver enkelt kommune får i udgangspunktet et beskæftigelsestilskud til at dække udgifterne det pågældende tilskudsår.

Beskæftigelsestilskuddet består af et grundtilskud, som tager afsæt i det senest kendte regnskab samt et merudgiftsbehov, der dækker udgifterne til udviklingen fra senest kendte regnskab til tilskudsåret.

Efterfølgende vil den enkelte kommunes beskæftigelsestilskud blive både midtvejs- og efterreguleret. Både midtvejs- og efterregulering fordeles efter en ledighedsopgørelse på landsdele og i den enkelte kommune.

Derfor vil kommunen få en kompensation, som i langt højere grad afspejler dens faktiske udgifter, end det er tilfældet med den budgetgaranti, vi kender fra overførselsudgifterne i dag.

Beskæftigelsestilskud kommer til at bestå af summen af 1) et beregnet tilskud, der fastlægges året før tilskudsåret, 2) en midtvejsregulering i selve tilskudsåret samt 3) en efterregulering, der opgøres året efter tilskudsåret.

Endelig har finansieringsmodellen indbygget en forsikringsmekanisme for kommuner med en særlig høj stigning i ledigheden. Hvis ledigheden i en kommune stiger med mere end fem procentpoint mere end gennemsnitsstigningen i landsdelen, vil kommunen blive kompenseret for denne merstigning.

Det betyder med andre ord, at hvis ledigheden i en kommune stiger med 67 procent, mens den kun stiger med 46 procent i landsdelen, så vil kommunen modtage et særtilskud til at dække 16 procent merstigning, svarende til forskellen fra 51 procent (46 pct. + 5 pct.) til de 67 procent.

Kan bomben sprænge på sigt?´
Hvor grundtilskuddet for den enkelte kommune i 2010 og 2011 tager udgangspunkt i præcist opgjorte udgifter i den enkelte kommune, vil grundtilskuddet fra 2012 og frem tage udgangspunkt i den enkelte kommunes samlede tilskud to år før tilskudsåret.

Dette åbner op for, at den enkelte kommunes beskæftigelsestilskud på sigt kan afvige mere og mere fra kommunens faktiske udgifter, da beskæftigelsestilskuddet sjældent vil kompensere kommunens udgifter helt præcist.

KL har i sit høringssvar til lovforslaget gjort opmærksom på denne indbyggede økonomiske usikkerhedsfaktor og opfordrer til, at beskæftigelsestilskuddet også fremadrettet tager udgangspunkt i den enkelte kommunes senest kendte regnskab. Med andre ord opfordrer KL regeringen til at gøre overgangsmodellen permanent og dermed feje den sidste rest af usikkerhed om finansieringen af den nye opgave af bordet.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: ØP: Jobcenterreform – økonomisk bombe i første omgang desarmeret Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger