Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 12 / 2009

Analyse: Bedre planlægning af idrætsfaciliteter

Når kommunerne bygger nye idrætsfaciliteter skal de tage hensyn til danskernes ændrede idrætsvaner, hvor flere har skiftet den ugentlige håndboldaften ud med mere fleksibel og individuel motion. Ny undersøgelse skal vise, hvordan kommunerne sikrer, at faciliteterne imødekommer behovet for nærhed og fleksibilitet
tekst af Jens Høyer-Kruse, ph.d.-stipendiat, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet, og Bo Vestergård Madsen, analysechef i Lokale- og Anlægsfonden

Den kommunale støtte til idræt går primært til etablering og drift af idrætsfaciliteter. 90 procent af de samlede kommunale udgifter til idræt er udgifter til idrætsfaciliteter. Alligevel har udbygningen af idrætsfaciliteter ofte fundet sted uden forskningsbaseret viden om, hvilke faciliteter der er behov for og hvilken placering, der er velegnet for bedst at fremme udviklingen i idræt for såvel bredden som eliten. I takt med store ændringer i idrætsmønstret – det vil sige, hvilke former for idræt der dyrkes, og hvordan man gør det – og voksende politiske ønsker om at få flere til at dyrke mere idræt og motion, er behovet for analyser af idrætsfaciliteterne stadig mere påtrængende. Dertil kommer, at kommunalreformen gør kommunerne hovedansvarlige for sundhedsfremme og forebyggelse. Derfor efterspørger flere kommuner viden om, hvordan de bedst udbygger de fysiske rammer for idræt og motion. Rammer, der kan fremme fysisk aktivitet, samvær og oplevelse. Lokale- og Anlægsfonden og Syddansk Universitet er derfor gået i gang med at undersøge, hvordan kommunerne kan planlægge udbygning af idrætsfaciliteter bedre.

Rammerne skaber interessen
I mange år var man af den opfattelse, at det var idrætsaktiviteterne, der skabte behovet for faciliteterne. I dag tyder meget på, at det nok snarere er rammerne, faciliteterne og det nære miljø, som skaber aktiviteter og deltagelse deri. Dette markerer samtidig et skifte til et mere sundhedsfremmende perspektiv, hvor den primære interesse er at skabe attraktive og funktionelle rammer for idræt og motion. Men idrætsdeltagelse er ikke blot et spørgsmål om at være fysisk aktiv og dyrke konkurrencesport i standardiserede faciliteter. Idrætsfaciliteter skal også være mødesteder, der sikrer oplevelser og udvekslinger mellem folk – og dermed lokal sammenhængskraft og involvering. Tiden, hvor alle idrætsudøvere var tilfredse med at blive skubbet ind i et standardbyggeri til håndbold, fodbold og badminton, er forbi.

Stort frafald blandt unge
Vi ved fra undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2007, at der er stort fald i idrætsdeltagelsen blandt danske teenagere. I undersøgelsen fortæller de 13-19-årige, at de ville dyrke mere motion, hvis der var bedre faciliteter i nærheden af deres bopæl – og nogle at følges med. Det er netop denne gruppe, hvor faldet i foreningsdeltagelsen er størst. Der er givetvis en række ukendte faktorer, der spiller ind, men undersøgelsens resultater viser, at frafaldet hos teenagere også har en facilitetsmæssig side, som kommunerne bør være opmærksomme på.

Skriv hvad du søger