Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 11 / 2009

Roskilde udnytter sin geografi

Roskilde Kommune regner ikke med at få rekrutteringsproblemer. Men kommunen er aktiv, når det gælder om at være til stede i medarbejdernes og borgernes bevidsthed
tekst Sidsel Boye

Roskilde Kommunes trafikale placering er velegnet til pendling. Og kommunen har en størrelse, der giver gode muligheder for kompetente faglige miljøer. Alt i alt et udgangspunkt, som betyder, at kommunens HR-direktør Yvonne Barnholdt mener at kunne overskue udfordring med at sikre sig et tilstrækkeligt og kvalificeret mandskab i de kommende tre-fem år.

– Den offentlige sektor får nogle udfordringer, men de fylder mindre hos os, fordi vi har en række fordele, som vi skal prøve at udnytte begavet. Blandt andet er vi en uddannelsesby, og derfor kan vi integrere unge mennesker i mange stillinger allerede under deres uddannelse, siger HR-direktøren.

Når der for eksempel ikke generelt er problemer med at få folkeskolelærere i Roskilde Kommune, så handler det blandt andet om, at kommunen har sørget for at være synlig for de nyuddannede undervisere.

Skriv hvad du søger