Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 10 / 2009

Ja til Barnets Reform

Velfærdsminister Karen Jespersen (V) mener, at Barnets Reform både vil være til gavn for danske børns retssikkerhed og den kommunale økonomi
tekst Rudi Holm

– Med dine planer i Barnets Reform lægger du op til at krydse klinger med det kommunale selvstyre. Hvorfor er strammere statslige krav nødvendige i indsatsen for de svageste børn og unge?

– Jeg opfatter det ikke som et angreb på det kommunale selvstyre, men snarere det modsatte. Det kommunale selvstyre er jo ikke ensbetydende med, at vi bare sender en kæmpestor pose penge og så siger: Så må I løse opgaverne selv. Når vi skriver endnu tydeligere i loven, hvornår et barn skal anbringes, er det for at sikre børns retssikkerhed.

Som i andre alvorlige situationer i tilværelsen vil vi ikke have, at der ikke ydes samme hjælp og samme behandling, uanset om man bor i København eller Lemvig. Når det så er sagt, er det op til kommunerne at gøre tydeligt, hvad der er kommunalbestyrelsens ansvar og sikre, at de også får løftet det ansvar.

Skriv hvad du søger