Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 09 / 2009

Alt kan lade sig gøre for ildsjælen

Benarbejde, cykelture og gode kontakter har været afgørende for medarrangør til sidste års DM i gadefodbold, Roald Behr. Det har nemlig været med til at få stablet hele arrangementet på benene. Mantraet har været, at alt kan lade sig gøre – og det kunne det
tekst Lise Wraa, kommunikationsmedarbejder, socialforvaltningen i Århus Kommune

Til hverdag er Roald Behr projektmedarbejder ved Århus Kommunes idrætsprojekt for særligt socialt udsatte, Frem Aktiv, og træner for et af Århus’ hjemløsefodboldhold. Hen over sidste sommer arrangerede han sammen med OMBOLD årets DM i gadefodbold for hjemløse, der blev holdt i Århus i august. Og han er i gang igen til dette års jyske mesterskaber, der holdes i Århus den 18. april.

Roalds netværk og gå-på-mod er kommet ham til gode i opgaven, da han har fået både offentlige og private spillere med på banen.

Roald Behrs arbejdsmetode går uden om de gængse bureaukratiske systemer, som til tider kan få det offentlige system til at virke lidt tungt.

Skriv hvad du søger