Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 05 / 2009

Fra vicekommunal- til økonomidirektør

Morsøs vicekommunaldirektør Flemming Storgaard bliver den nye økonomidirektør i Ikast-Brande Kommune. Formanden for Økonomidirektørforeningen tiltræder senest 1. april

Ikast-Brande har fået besat posten som økonomidirektør. Stillingen har været ledig siden november, hvor den tidligere direktør Ejgil Nielsen gik på pension, men nu har vicekommunaldirektøren fra Morsø Kommune Flemming Storgaard takket ja til jobbet.

43-årige Flemming Storgaard har i Morsø haft økonomien som sit ansvarsområde og er desuden formand for den nyoprettede Økonomidirektørforeningen.

Før Flemming Storgaard i 2007 blev ansat i Morsø Kommune, nåede han at være både økonomidirektør, vicekommunaldirektør og konstitueret kommunaldirektør i den gamle Skive Kommune. Inden årene i Skive var han økonomichef i Hedensted Kommune samt den tidligere Vinderup Kommune.

Skriv hvad du søger