Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 04 / 2009

Analyse: Fagligheden tilbage til mellemlederne

Mellemlederrollen er under konstant udvikling og pres. Skal den gode mellemleder have fokus på økonomi? Eller på udvikling af faglighed og kvalitet? Valget er topledelsens – og det har i sidste ende omfattende konsekvenser for udviklingen af den danske velfærdsmodel
tekst Erik Lohmann-Davidsen, leder af Institut for Kommunal Ledelse, COK

Mellemlederens position som lusen mellem flere negle er mere aktuel end nogensinde. Mellemlederne er væsentlige kulturbærere i kommunerne – både fagligt og personligt, men de manøvrerer samtidig i krydspresset mellem forventningerne oppe- og nedefra i organisationen – og ikke mindst fra borgerne.

Spørgsmålet er, i hvilken retning mellemlederrollen skal udvikles. Hvilke roller der er tiltænkt fremtidens mellemledere – og især hvilke implikationer topledelsens valg af roller til netop mellemlederne har for den offentlige velfærdsmodel.

Sjakbajs eller manager?
For noget tid siden samlede Institut for Kommunal Ledelse sit Advisory Board – et professionelt netværk, der består af en forsker i offentlig ledelse, topchefer i kommunerne og private virksomheder samt repræsentanter fra de faglige organisationer.

Skriv hvad du søger