Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 03 / 2009

Nej tak til flere effektivitetsforhindringer

tekst kommunaldirektør Niels Aalund, Horsens Kommune

Velfærdsministeriet arbejder på at finde en forsøgskommune til et eksperiment, hvor man organiserer alle institutioner og skoler i en enhed under en virksomhedsbestyrelse.

Virksomhedsbestyrelsen skal forestå produktionen af de ydelser, som kommunalbestyrelsen ønsker at købe til borgerne i kommunen.

Jeg ser ideen som et forsøg på at videreudvikle bestiller-udfører-modellen, og positivt fortolket er målet at få en kommunalbestyrelse, som koncentrerer sig om prioritering mellem borgernes forskellige behov, og som overlader rollen som driftsbestyrelse for skoler og institutioner til en ny virksomhedsbestyrelse.

Forbilledet for virksomhedsbestyrelsen er vistnok tænkt forretningsmæssigt – tanken er, at virksomhedsbestyrelsen arbejder for effektiv produktion af undervisning, børnepasning og ældrepleje, og at kommunalbestyrelsen til gengæld koncentrerer sig om at prioritere opgaverne uden at være påvirket af lærerforening, BUPL, Falck, KFUM eller andre producentinteresser.

Kommunalbestyrelsen er en slags omvendt kapitalfond, som skal koncentrere sig om borgernes interesser som brugere af offentlige ydelser og som skatteborgere. Modsat kapitalfonde, som har den absolutte magt over virksomhederne, har kommunalbestyrelsen en begrænset magt.

LÆS OGSÅ Whistleblowerordning på vej i alle kommuner
FOR ABONNENTER

Ud fra et embedsmandssynspunkt kunne jeg glæde mig over, at der i givet fald skal etableres to organisationer i stedet for en:

  • En myndigheds- og prioriteringskommune, der løfter myndigheds- og kontrolopgaver, og som sekretariatsbetjener en politisk prioriterings- og kontrolproces. Kommunen skal fortsat have en kvalificeret direktion med en faglig kompetent indkøbsfunktion herunder en økonomi- og juraenhed.
  • En virksomhedsorganisation, der får monopol på at forestå produktudvikling, salg og markedsføring, og som skal sekretariatsbetjene virksomhedsbestyrelsen. Også virksomhedsorganisationen skal have en jura- og økonomistyringsenhed.

Relationen mellem kommune og virksomhed skal formodentligt reguleres via kontrakter, og uoverensstemmelser der ikke kan løses ved forhandling må enten være et anliggende for et ministerium eller en domstol. Der er tale om et komplicerende og konfliktskabende styringssystem, hvor borgmester og bestyrelsesformand enten forbrødrer sig i en fælles, svag ledelse eller tager kampen mod hinanden i medierne med deraf følgende uklar signalgivning til medarbejdere og brugere.

Systemet vil højst vække glæde i HK og Djøf, hvor der bliver arbejde til flere – og så måske i dansk presse. Men det bidrager ikke til at løse det, som vil være hovedproblemet, når finanskrisen engang er klinget af: Mangel på hænder og det deraf følgende krav om stimulation af de ansattes engagement og begejstring, en øget effektivitet og en skarpere prioritering.

Der er ingen tvivl om, at Folketinget og regeringen i fremtiden vil arbejde for en mere ensartet folkeskole og en mere ensartet offentlig service på tværs af kommunerne. Denne udvikling vil kræve en finansiering, som mere end den nuværende afspejler kravet om et standardiseret serviceniveau, og dels tydeliggører den særlige kommunale opgave at sikre en helhedsindsats på tværs af de traditionelle sektorsøjler.

LÆS OGSÅ Kommuner kan blive ofre for korruption
FOR ABONNENTER

Kommunerne har lige fået en kæmpeopgave med at udvikle sammenhængende indsatser inden for job og erhverv, indsatser som næsten starter med de pædagogiske læreplaner i børnehaverne og skal forholde sig til, hvordan erhvervsliv og det offentlige bedst motiverer de sunde og friske 70+ årige til at bidrage til samfundskagen på nye måder og med organisationsformer, vi ikke har opfundet endnu.

SSPekstra kunne man måske kalde den nye indsats, der må gøres i foreløbigt de største kommuner for at dæmpe skyderierne i gaderne og knivstikkeri foran skolerne.

Tryghed i bymidterne skabes i et samspil mellem fysisk planlægning, kultur og fritid, social indsats, tilrettelæggelse af trafikken og så den kommercielle tilstedeværelse på døgnets forskellige tidspunkter.

Disse store udfordringer kommer oven i de kendte og stiller store krav til kommunerne, krav som det under alle omstændigheder er krævende at imødekomme. Indførelse af et ekstra og meget besværliggørende led i den politiske styringskæde er ikke vejen frem, når disse nye opgaver skal løftes.

LÆS OGSÅ At feje for egen dør

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Nej tak til flere effektivitetsforhindringer Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger