Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 03 / 2009

Borgmester brænder igennem på youtube

Næstveds borgmester har lagt en video ud på YouTube for at få en ny omfartsvej og nye tog. Videoen er efter den første uge set over 50.000 gange. Også af transportministeren, der nu endelig inviterer borgmesteren til et møde om kommunens store transportproblemer
tekst Iben Friholt

– Det er forrygende, så mange der klikker ind på videoen og besøgstallet fortsætter bare med at stige, siger en meget overrasket borgmester Henning Jensen.

Videoen Hennings Udfordring blev lagt på YouTube først i januar og er borgmesterens seneste forsøg på at få Christiansborg til at tage Næstveds problemer med massive trafikpropper og dårlige pendlertog seriøst.

Videoen begynder på borgmesterkontoret og tager derefter til trafikkaos på Køgevej, hvor borgmesteren skriver med rødt kridt på asfalten, hvor stort et renteafkast omfartsvejen vil give – 26,7 procent.

Skriv hvad du søger