Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 02 / 2009

Tredje generations direktion er klar

30 procent af kommunerne vil frem til sommerferien have haft direktionen igennem en slankekur. Processen, der er en logisk følge af kommunalreformen, kom i den forløbne uge til Guldborgsund, der lige som mange andre kommuner satser på fem direktører fremover
tekst Sidsel Boye

Når kommunaldirektørforeningens formand Jens Chr. Birch taler med udenlandske kolleger, er de noget imponerede over, at kommunerne over en periode har kunnet vinke farvel til 800 ud af 1300 ledere, uden at der har været ramaskrig og ballade.

Men heller ikke den forløbne uges melding om slankning af direktionen i Guldborgsund Kommune brød denne tradition. Ganske vist har selve processen mod slutningen taget en måneds tid mere end forventet, men som i de fleste andre tilsvarende forløb er det lange, organiserede løsninger, som pension og kontraktudløb, der går forud for indskrænkningen på direktionsniveauet.

Med reduktionen fra otte til fem, som er den mest udbredte kommunale direktionsstørrelse, er kommunaldirektør Ib Østergaard klar med, hvad han kalder tredje generations direktion.

Skriv hvad du søger