Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 30 / 2008

Hver anden kommune satser på sundhedsforsikring

Kommunerne ser i stigende grad sundhedsforsikring som et effektivt redskab til at passe på medarbejderne og få styr på sygefraværet. Nogle få kommuner går så langt, at de betaler forsikringen for at få alle med
tekst Sidsel Boye

Det er ni måneder siden, Hedensted Kommune som den første tilbød medarbejderne sundhedsforsikring som et led i en større personalegodeordning. Og Hedensted er ikke alene om at kunne se en pointe i, at man som arbejdsgiver satser på medarbejdernes helbred.

En rundspørge foretaget af Danske Kommuner viser, at halvdelen af kommunerne i øjeblikket er tæt på at kunne præsentere et tilbud for medarbejderne, som enten finansieres over lønsedlen eller som et gratis personalegode.

Fredensborg Kommune hører til den sidste gruppe. Sundhedsforsikring som et gratis tilbud til alle vil blive sendt i EU-udbud, så snart en tidsplan er skruet sammen, og kravene specificerede. Der er afsat omkring fire millioner kroner til projektet. Baggrunden er en nøje analyse af sygefraværet og et ønske om at handle proaktivt, nedbringe sygefravær og fastholde medarbejdere.

Skriv hvad du søger