Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 29 / 2008

ØP: Finansieringsreformen får et serviceeftersyn

Velfærdsministeriets Finansieringsudvalg er i øjeblikket ved at give finansieringsreformen et serviceeftersyn. Udvalget har været i gang siden foråret 2007, men ministeren har først nu godkendt et kommissorium for arbejdet
tekst chefkonsulent Per Schollert Nielsen, KL’s økonomiske sekretariat

De, der var utilfredse med resultatet af finansieringsreformen, vil formentlig vejre morgenluft og håbe på, at der i kølvandet på udvalgets arbejde vil blive gennemført justeringer af udligningssystemet. Det er der dog ikke umiddelbart lagt op til, men udvalget skal opstille en samlet model til illustration af mulige ændringer af det nuværende system. Det kan derfor ikke udelukkes, at byrdefordelingen påvirkes. Men det er nok ikke mange på Christiansborg, der har lyst til at stikke hånden i hvepseboet og gennemføre større justeringer af systemet.

Listen over emner i udvalgets arbejde er lang, jævnfør faktaboksen. Det skyldes ikke mindst KL, der på baggrund af henvendelser fra kommunerne har sat sit fingeraftryk på listen. KL vil i udvalget bidrage til, at ministeren får et godt grundlag for eventuelle beslutninger om justeringer af finansieringsreformen. KL tager dog på sædvanligvis ikke stilling til byrdefordelingsmæssige konsekvenser af udvalgets arbejde.

Det sociale udgiftsbehov
Set med KL-øjne er et af de væsentligste punkter i arbejdet mulighederne for at forbedre opgørelsen af kommunernes sociale udgiftsbehov. Kommunerne er under ét kompenseret for de nye opgaver på området, men en række kommuner mener, at kompensationen er skævt fordelt. Det er derfor helt afgørende, at udligningen opfanger forskellene i kommunernes udgiftsbehov på området så godt som muligt. Udvalgets arbejde er især rettet mod at belyse, om udligningen kan forbedres i forhold til det specialiserede sociale område samt i forhold til førtidspensionsområdet. Opgaven er især svær i forhold til det specialiserede område.

Kompensation for nye opgaver
Et andet væsentligt punkt i arbejdet er fordelingen af kompensation til kommunerne efter DUT-princippet. Kompensationen indregnes i statens bloktilskud til kommunerne. Da det nye system for tilskud og udligning blev lanceret, blev det fremført, at bloktilskuddet fordeles efter indbyggertal til kommunerne. Imidlertid lægger finansieringen af udligningen væsentligt beslag på bloktilskuddet.

LÆS OGSÅ ØP: Finansiering af trepartsaftaler på plads

Det er derfor i praksis en begrænset del af tilskuddet, der fordeles efter indbyggertal. Det har betydning for størrelsen af den kompensation, den enkelte kommune modtager for nye opgaver. Eksempelvis vil kompensationen til kommuner omfattet af ordningen for tilskud til ugunstigt stillede kommuner være større end for landsgennemsnittet af kommuner. Det gælder, uanset om bloktilskuddet forhøjes eller reduceres som følge af ændret opgavefordeling.

Problemstillingen er aktualiseret af, at antallet af ugunstigt stillede kommuner er vokset fra 45 kommuner i 2007 til 59 kommuner i 2009, det vil sige over halvdelen af kommunerne, hvilket næppe var hensigten, da ordningen blev lanceret.

Obligatorisk statsgaranti – nej tak
Det tredje punkt i arbejdet, der skal fremhæves, er spørgsmålet om indførelse af obligatorisk budgettering med den statslige garanti for skat og udligning. Det er efterhånden en gammel statslig traver, som det tilsyneladende er umuligt at få aflivet én gang for alle. KL’s holdning er helt klar: Der er ikke, og der har aldrig været behov for en sådan ordning.

Vækstkommuner vil blive belastet, når sammenhængen mellem væksten i udgifterne og væksten i skatteindtægterne brydes. En obligatorisk garanti vil derfor sætte skattestoppet under pres. Vækstkommunerne må nødvendigvis sætte skatten op, når de tvinges til at budgettere med et kunstigt lavt skattegrundlag.

LÆS OGSÅ ØP: Regnskabets time nærmer sig

Endvidere er det KL’s opfattelse, at det er en af grundpillerne i det kommunale selvstyre, at kommunerne selv træffer beslutning om skat og serviceniveau. Såfremt skatten skal udskrives på et kunstigt statsligt fastsat grundlag, sløres sammenhængen mellem borgernes skattebetaling og den service, de modtager. Det er ikke godt for det kommunale selvstyre og kan føre til forkerte beslutninger om serviceniveauet.

Synlig skatteudskrivning – ja tak
Det fjerde og sidste punkt i Finansieringsudvalgets arbejde, der skal fremhæves, omhandler mulighederne for at gøre den kommunale skatteudskrivning mere synlig. KL kan kun bifalde dette punkt i arbejdet. Det er vigtigt for det kommunale selvstyre, at borgerne har en klar forståelse af, hvilken skattebetaling der er forbundet med den kommunale service. Har borgerne ikke en sådan forståelse, er der risiko for, at der i kommunalbestyrelserne træffes forkerte beslutninger om service. Især i den nuværende situation med skattestop og mulighed for statslige skattesanktioner er det vigtigt, at borgerne har et rimelig korrekt billede af prisen for udvidelser af servicen.

Kravet om en større synlighed i den kommunale skatteudskrivning kan imødekommes med helt simple tiltag som for eksempel ved at fremhæve kommuneskatten på borgernes årsopgørelse eller på deres lønsedler. Mere vidtløftige forslag kunne være årlige borgermøder og/eller folkeafstemninger om skatteprocenten.

Behov for hurtig afklaring
De øvrige punkter i Finansieringsudvalgets arbejde har enten meget teknisk karakter, for eksempel fastsættelsen af udgiftsniveauet i udligningen, eller berører kun en mere begrænset gruppe af kommuner. KL vil i den forbindelse arbejde for, at systemet er udformet så hensigtsmæssigt som muligt.

Endelig vil KL presse på for, at ministeren så hurtigt som muligt træffer eventuelle beslutninger om justeringer af grundlaget for kommunernes finansiering. Det er vigtigt, at kommunerne får klarhed inden næste års budgetlægning.

Finansieringsudvalgets arbejde

Finansieringsudvalgets igangværende arbejde omhandler:

  • Opgørelsen af kommunernes socialt bestemte udgiftsbehov
  • Fordelingen af kompensation efter DUT-princippet
  • Afgrænsningen af ugunstigt stillede kommuner
  • Kommunernes mulighed for valgfrihed mellem selvbudgettering og statsgaranti
  • Mulighederne for at synliggøre den kommunale udskrivning af skat
  • Indregning af produktionsjord i udligningen
  • Aktualisering af udgiftsniveauet i beregningen af udligningen
  • Grænsependlere
  • Tilskuddet til kommunerne i hovedstadsområdet med særlige økonomiske problemer

En væsentlig del af arbejdet skal afsluttes i løbet af november 2008. Justeringer af reglerne for kommunernes finansiering kan derfor tidligst sættes i værk fra og med 2010.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Øp: finansieringsreformen får et serviceeftersyn Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger