Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 27 / 2008

ØP: Decentrale frihedsgrader i den kommunale økonomistyring

De decentrale ledere kan jonglere med mange bolde i deres budgetter. Det styrker handlefriheden i opgaveløsningen. Og den økonomiske ansvarlighed er høj. Det viser en ny undersøgelse i Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt
tekst Anders Brøndum, konsulent i KL

I aftalen om kommunernes økonomi for 2009 understreges det med principperne for decentral styring, at der skal være ledelsesrum og metodefrihed på de udførende niveauer i kommunerne. Børnepasningen, undervisningen og ældreplejen skal tilpasses lokalt, og indsigten i de lokale forhold skabe mulighed for effektive prioriteringer.

Ledelsesrummet og metodefriheden er dog ikke meget bevendt uden en økonomisk handlefrihed. De indholdsmæssige frihedsgrader i opgaveløsningen må gå hånd i hånd med de økonomiske frihedsgrader, hvis de skal have et reelt indhold.

En ny undersøgelse af frihedsgraderne i den kommunale økonomistyring viser, at kommunerne i høj grad giver de decentrale ledere mulighed for at foretage økonomiske prioriteringer.

Nettorammer og muligheder for omplacering
Undersøgelsen viser, at institutionerne på skole-, dagpasnings- og ældreområdet får tildelt deres budget som en nettoramme i 80 procent af kommunerne. I 20 procent af kommunerne tildeles rammen enten som en bruttoramme eller som en kombineret brutto-/nettoramme. Langt størstedelen af institutionerne har dermed mulighed for at påvirke deres økonomiske situation.

LÆS OGSÅ God økonomistyring højner den faglige kvalitet og omvendt

Samtidig kan institutionerne på de tre områder uden begrænsninger omplacere midler mellem alle konti i to tredjedele af kommunerne. I de resterende kommuner består begrænsningerne typisk i, at midlerne til rengøring, udvendig bygningsvedligeholdelse, it og forsikringer administreres centralt. Desuden kan der være begrænsninger på, hvor stor en del af lønsummen der kan overføres til den øvrige drift.

Mindreforbrug kan overføres…
I alle kommunerne har institutionerne inden for folkeskole- og dagpasningsområdet mulighed for at opspare midler gennem overførsel af mindreforbrug fra budgetår til budgetår. På ældreområdet er det tilfældet i 96 procent af kommunerne.

På tværs af de tre områder skal institutionerne angive et formål med overførelsen i en tredjedel af kommunerne. Institutionerne kan overføre det fulde mindreforbrug i 95 procent af kommunerne, og i 85 procent af kommunerne er der ikke begrænsninger på de overførte midlers anvendelse. Begrænsningerne i de øvrige kommuner består typisk i, at midlerne skal anvendes inden for de fastlagte politiske mål og ikke må anvendes til serviceudvidelser.

I halvdelen af kommunerne er der ingen regler for, hvor stort et mindreforbrug institutionerne må overføre mellem to budgetår. I kommuner med regler herfor må institutionerne i langt de fleste af kommunerne overføre tre procent eller derover af deres budget jævnfør tabel 1 (se den tilknyttede fil nederst på siden).

LÆS OGSÅ Udgiftspres præger regnskabet for 2017

…og der er låneadgang ved merforbrug
Hvis institutionerne ønsker at låne af næste års budget, har de i stort omfang mulighed herfor. På skole- og dagpasningsområdet har institutionerne i ni ud af ti kommuner låneadgang, mens det på ældreområdet gælder i godt otte ud af ti kommuner. Som det fremgår af tabel 2, må institutionerne på tværs af de tre områder låne tre procent eller derover af deres budget mellem to budgetår i mere end 80 procent af de kommuner, hvor der er låneadgang.

I 40 procent af kommunerne skal institutionerne udarbejde en handleplan for afviklingen af merforbruget. Til gengæld skal institutionerne kun angive et formål med låntagningen i hver fjerde kommune, ligesom der kun i hver tiende kommune er begrænsninger på de lånte midlers anvendelse. Begrænsningerne består typisk i, at lånte midler ikke må anvendes til nybyggeri, og at lånet skal være afviklet inden for en bestemt periode.

Gang i opsparingen og god plads i lånekøen
Tabel 3 viser, at de decentrale ledere inden for specielt skole- og dagpasningsområdet i høj grad udnytter mulighederne for at spare op. Midlerne spares op til større enkeltanskaffelser som legepladser, køkkener, it-udstyr og kopimaskiner. Desuden anvendes de opsparede midler til lejrskoler, efteruddannelse og opbygning af lønbuffere. Den noget mindre grad af opsparing inden for ældreområdet kan skyldes, at området er præget af voksende udgifter i disse år som følge af den demografiske udvikling. Alligevel har institutionerne inden for ældreområdet opsparet midler i mere end halvdelen af kommunerne.

Institutionernes muligheder for at låne af næste års budget er ikke ensbetydende med, at de blot bruger løs.

LÆS OGSÅ Få bedre styr på udgifterne til specialundervisning

Tabel 3 viser, at de decentrale ledere administrerer lånefriheden med stor ansvarlighed. I langt hovedparten af kommunerne har institutionerne inden for alle tre områder maksimalt lånt 3 procent fra budgettet for 2008 i 2007. Og i mange kommuner har institutionerne slet ingen ting lånt. De lånte midler anvendes primært til løn og øvrig drift, men anvendes også til større enkeltanskaffelser som energibesparende anlæg og køretøjer samt til renovering.

Økonomiske frihedsgrader
Undersøgelsen tegner et billede af de decentrale ledere som ansvarlige forvaltere af den økonomiske handlefrihed, de har opnået.

Samtidig er det væsentligt at understrege, at økonomiske frihedsgrader på de udførende niveauer ikke er lig med et manglende styringsmæssigt overblik fra centralt hold. En indikator herpå er en undersøgelse fra efteråret 2007. Undersøgelsen viser, at kommunernes økonomiudvalg i 79 procent af de undersøgte kommuner modtager en status over det forventede driftsregnskab minimum tre gange om året. Gennem løbende budgetopfølgninger sikres det, at budgetterne ikke skrider.

Kommunerne har skabt forudsætningerne for et decentralt ledelsesrum og metodefrihed i form af udstrakte frihedsgrader i økonomistyringen. Dermed er kommunerne allerede nået langt med udmøntningen af de ti principper for decentral styring, som staten og kommunerne er enige om skal udgøre grundlaget for kommunernes opgaveløsning.

LÆS OGSÅ Hul i statskassen ændrer ikke på mængden af velfærdsopgaver

Undersøgelsen af frihedsgraderne i den kommunale økonomistyring indgår i projektet Administrative Modeller, der er et delprojekt i Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Læs mere om projektet på www.kl.dk/administrativemodeller.

I undersøgelsen er der udsendt et spørgeskema til alle landets kommuner i juni måned 2008. 85 kommuner (87 pct.) har deltaget i undersøgelsen.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Øp: decentrale frihedsgrader i den kommunale økonomistyring Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger