Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 26 / 2008

ØP: Det stigende sygefravær kan kureres med sundhed

Udgifter til sygedagpenge og til sundhed er ikke to uafhængige størrelser i den kommunale økonomi. Kommunernes regnskaber viser, at der er sammenhæng mellem udgifter til sygedagpenge og aktivitetsbestemt medfinansiering. Ét middel mod stigende udgifter til sygedagpenge og sundhed kan derfor være at tænke de to områder sammen

Mange kommuner har gennem de seneste år sat fokus på sygefravær både på kommunernes egne arbejdspladser og på øvrige arbejdspladser i kommunen. Dette skyldes dels manglen på arbejdskraft og dels de stærkt stigende udgifter til sygedagpenge. Fra 2005 og til 2007 steg kommunernes nettodriftsudgifter til sygedagpenge med knap 23 procent, og tendensen ser ud til at fortsætte i 2008. Så hvis ikke sygedagpengeudgifterne skal blive en tikkende bombe under de kommunale budgetter, er kommunerne nødt til at få nedbragt antallet og længden af sygemeldinger.

Ligesom mange kommuner har sat fokus på udgifterne til sygedagpenge, har mange kommuner sat fokus på sundhed ved iværksættelse af forebyggelsesindsatser og genoptræning som led i opgavereformen.

Sygedagpenge og sundhed er ikke to uafhængige størrelser. Mange kommuner er derfor også begyndt at tænke de to områder sammen. Og det kan der være god mening i. Noget tyder i hvert fald på, at der er sammenhæng mellem udgifterne til sygedagpenge og til aktivitetsbestemt medfinansiering.

Positive erfaringer fra KIA-projektet
Flere kommuner har allerede i nogle år været i gang med særlige sundhedsfremmende indsatser for sygedagpengemodtagere. Et eksempel er det såkaldte KIA-projekt, som blev igangsat i 2003 i samarbejde mellem Vejle Amt og Vejle, Kolding, Give og Egtved Kommuner. KIA-projektet (koordineret indsats for arbejdsfastholdelse) bestod af målrettede rehabiliteringsforløb for sygemeldte personer, der var fraværende pga. smerter i bevægeapparatet.

LÆS OGSÅ Kommunerne opruster i det nære sundhedsvæsen

KIA-metoden er blevet evalueret i en forskningsrapport fra 2006 (rapporten er tilgængelig på Arbejdsmiljøinstituttets hjemmeside på adressen www.ami.dk). Evalueringen viser, at det i KIA-projektet har været muligt at reducere sygefraværet for målgruppen væsentligt, og at indsatserne har været særdeles omkostningseffektive.

Metoden i projektet bestod af en tidlig systematisk identifikation af barrierer for at vende tilbage til arbejdet og en efterfølgende målrettet tværfaglig rehabiliteringsindsats for den enkelte sygemeldte. Rehabiliteringstiltagene kunne for eksempel bestå af forbedring af den sygemeldtes selvopfattede helbredsstatus, gennemgang af jobfunktion, instruktion i arbejdsteknik med videre.

Deltagerne i KIA-projektet blev fundet ved lodtrækning, og der har derfor været gode muligheder for at evaluere resultaterne af KIA-metoden. Evalueringen viser en reduktion i sygefraværet på 34 pct. for deltagerne i projektet sammenholdt med kontrolgruppen. Hvis det lavere sygefravær gøres op i tabte arbejdstimer, svarer reduktionen i sygefraværet til en gevinst pr. forløb på ca. 67.000 kroner.

Da selve indsatsen kostede ca. 12.000 kroner pr. forløb, er der tale om en samfundsøkonomisk gevinst på omkring 55.000 kroner pr. forløb. Hvis der ses isoleret på den kommunale økonomi viser evalueringen, at den kommunale besparelse på sygedagpenge i gennemsnit udgjorde ca. 15.000 kroner pr. forløb.

LÆS OGSÅ ØP: Overførselsudgifter i 2010 – gynger og karruseller

Der er ikke i rapporten regnet på effekten af sparede udgifter til kommunal medfinansiering (da projektet blev evalueret før opgave- og strukturreformen), men det er målt, at deltagerne i projektet havde et signifikant lavere forbrug af ambulant behandling sammenholdt med kontrolgruppen. Der kunne ikke konstateres forskelle mellem interventionsgruppe og kontrolgruppe med hensyn til indlæggelser og forbrug af sygesikringsydelser.

Sammenhæng i den syge økonomi
I figuren ses en simpel analyse af sammenhængen mellem kommunernes nettodriftsudgifter til sygedagpenge pr. indbygger og kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af sygdomme i knogler, muskler og bindevæv pr. indbygger. Denne diagnosegruppe er valgt, fordi ca. en tredjedel af samtlige sygemeldinger skyldes lidelser i bevægeapparatet, hvilket gør denne type sygdomme til den hyppigst forekomne i sygedagpengesager.

En analyse af sammenhængen mellem de to udgiftskilder kan give et indblik i potentialet ved at sammentænke de to områder, når der planlægges indsatser for at reducere sygedagpengesagers antal og længde eller indsatser for at forbedre borgernes helbredstilstand og reducere borgernes forbrug af ydelser i det regionale sundhedsvæsen.

I figuren ses, at de kommuner, som har lavere udgifter til sygedagpenge, også har lavere udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering til muskel- og skeletlidelser og omvendt. Den kommune, som i 2007 havde færrest udgifter til sygedagpenge brugte 579 kroner pr. indbygger til sygedagpenge og 83 kroner pr. indbygger til aktivitetsbestemt medfinansiering af sygdomme i knogler, muskler og bindevæv.

LÆS OGSÅ ØP: Kommunerne har penge til gode

Omvendt, den kommune, som i 2007 havde de højeste udgifter til sygedagpenge, brugte 1.689 kroner pr. indbygger til sygedagpenge og 101 kroner pr. indbygger til aktivitetsbestemt medfinansiering af den nævnte diagnosegruppe.

Grunden til, at der er en positiv sammenhæng mellem kommunernes udgifter til sygedagpenge og udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering, kan skyldes, at sygedagpengemodtagere anvender det regionale sygehusvæsen i højere grad end andre borgere. Undersøgelser viser i hvert fald, at indlæggelseshyppigheden på regionale sygehuse er væsentligt større for sygedagpengemodtagere end borgere, som ikke modtager en offentlig ydelse.

Tænk indsatserne sammen
I takt med at kommunale data på sundhedsområdet bliver bedre og mere tilgængelige, vil det derfor være en god ide at lave tværgående ledelsesinformation, som kobler for eksempel udgifter til sygedagpenge og udgifter til kommunale sundhedsindsatser og til aktivitetsbestemt medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen.

Desuden kan begge områder med fordel inddrages i cost-benefit analyser forud for igangsættelse af initiativer til reduktion af antallet af eller længden af sygedagpengesager eller reduktion af ydelser i det regionale sundhedsvæsen. For eksempel hvis en indsats over for en sygedagpengemodtager kan reducere længden af dennes sygedagpengesag med ti dage imellem uge 4 og 52, kan kommunen spare op til 3.515 kroner.

LÆS OGSÅ ØP: KØS til kommunale sundhedsmedarbejdere
FOR ABONNENTER

Hvis indsatsen samtidig reducerer antallet af indlæggelser, kan kommunen spare op til 4.615 kroner pr. reduceret indlæggelse.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Øp: det stigende sygefravær kan kureres med sundhed Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger