Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 24 / 2008

ØP: Demografisk vokseværk i kommunernes økonomistyring

Kommunernes evne til at opnå overskud på den ordinære drift og realisere driftsbudgettet er blandt andet betinget af strukturelle omgivelsesfaktorer, som kommunerne har begrænset mulighed for at ændre på kort sigt. Det viser en endnu ikke offentliggjort analyse fra KREVI, som artiklen her giver en smagsprøve på. Befolkningstilvækst er blandt de faktorer, der forringer kommunernes evne til at styre økonomien. Der ser dog ud til at være rum for aktiv styring af den kommunale økonomi, selv når man har taget højde for omgivelsernes betydning
tekst Tim Jeppesen, direktør i KREVI

Der er forskel på kommunernes evne til at styre økonomien. Forskellene er blandt andet påvirket af omgivelsesfaktorer som befolkningstilvækst og vækst i pasningsprocenten for de 0-6-årige. Det viser en analyse af kommunernes økonomistyring 1996-2005, som KREVI (Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut) offentliggør i september. Denne artikel giver et indblik i nogle af resultaterne. Analysen ser på en række strukturelle vilkårs betydning for kommunernes evne til at opnå overskud på den ordinære drift og at realisere driftsbudgettet.

Strukturelt betingede forklaringer?
Flere faktorer påvirker det økonomiske beslutningsrum for kommunale politikere og embedsmænd og dermed mulighederne for at styre økonomien. Det er dels ting, som politikere og embedsmænd kan påvirke på kort sigt, dels strukturelle og andre vilkår, som de vanskeligt kan gøre noget ved på kort sigt. Ved hjælp af statistiske analyser har KREVI undersøgt, hvilke af sådanne omgivelsesfaktorer, der har betydning for evnen til at styre økonomien. Der er primært inddraget demografiske, sociale og politiske faktorer. Undersøgelsen peger på nogle strukturelle forhold i kommunernes omgivelser, der har betydning for den økonomiske udvikling, og som derfor kræver særlig opmærksomhed i den løbende kommunale budgetlægning, budgetopfølgning og økonomistyring. Her gengives alene resultaterne for udvalgte forklaringsfaktorer.

Demografisk vækst og servicepres
Analysen peger på, at kommuner med befolkningstilvækst generelt både har sværere ved at opnå overskud på den ordinære drift og ved at realisere et bedre driftsresultat end det budgetterede. Når indbyggertallet stiger fra år til år, ser det ud til at medføre nogle udfordringer for den kommunale økonomistyring.

En forklaring kan være, at flere borgere betyder flere brugere af de kommunale serviceydelser og institutioner som plejehjem, skoler og børnehaver. Derfor kan befolkningstilvækst skabe uforudsete behov for udgifter til drift af den kommunale service samt på længere sigt udvidelse af kommunale bygninger.

LÆS OGSÅ Styr på økonomien

Befolkningstilvækst kan gå hånd i hånd med en stigning i kommunens beskatningsgrundlag, som ifølge analysen har en modsatrettet, positiv, effekt på økonomistyringen. Kommunerne har nemmere ved at opnå et godt driftsresultat, jo større vækst de har i det udlignede beskatningsgrundlag. Voksende finansieringsmuligheder fra år til år ser, ikke overraskende, ud til at gøre det nemmere at sikre et fornuftigt forhold mellem indtægter og udgifter.

Vækst i de potentielt servicekrævende befolkningsgrupper af ældre og børn i førskolealderen har selvstændig betydning for kommunernes økonomistyring. Kommuner med vækst i andelen af borgere mellem 0 og 6 år og over 67 år har sværere ved at opnå et godt driftsresultat.

Andelen af indskrevne i børnepasning er et mere direkte mål for det demografiske servicepres på småbørnsområdet. Analysen viser, at en stigende andel 0-6-årige indskrevne i for eksempel børnehaver og vuggestuer forringer kommunernes evne til at skabe et stort overskud på driften og realisere et driftsresultat, der overstiger det budgetterede.

Hvorfor effekt? - Udfordringer i budgetlægningen
De statistiske analyser kan ikke svare på, hvorfor demografisk vækst har en effekt på økonomistyringen. Som beskrevet ovenfor kan der argumenteres for, at befolkningsvækst medfører et pres på de kommunale ydelser, men dette pres kan man i princippet tage højde for, når der lægges budget.

LÆS OGSÅ ØP: Partnerskab om bedre økonomistyring er skudt i gang

Et stigende udgiftspres på udvalgte områder behøver med andre ord ikke at medføre en forværret balance mellem indtægter og udgifter, hvis blot kommunalbestyrelsen vedtager kompenserende tilpasninger på udgifts- eller indtægtssiden i det kommunale budget. Når vi alligevel finder en effekt af demografisk vækst, hænger det formentlig sammen med to forhold: For det første kan det være vanskeligt præcist at forudsige befolkningsudviklingen, når budgettet lægges.

Og for det andet kan det være svært at forudsige og beregne udgiftseffekten af en forventet befolkningsvækst. Analysen tyder på, at kommuner, der oplever befolkningsvækst, ikke i tilstrækkeligt omfang har indregnet udgiftskonsekvenserne af denne vækst i deres budgetter.

Rum for aktiv styring
Analysen fokuserer på betydningen af strukturelle vilkår for kommunernes økonomistyring. Det er interessant, at forskellige strukturelle vilkår – fx befolkningsvækst – har en signifikant effekt på kommunernes økonomistyring. Lige så interessant er det, at alle de strukturelle faktorer, som er med i analysen, tilsammen kun kan forklare 14 procent af den gennemsnitlige variation i kommunernes driftsresultater og regnskabsafvigelser.

Det betyder, at omtrent en syvendedel af de gennemsnitlige mellemkommunale forskelle i økonomistyring i 1996-2005 er betinget af faktorer, som kommunerne ikke kan gøre meget ved på kort sigt. Det betyder omvendt, at gennemsnitligt 86 procent af de kommunale forskelle i evnen til at opnå driftsoverskud og realisere driftsbudgettet ikke kan forklares med strukturelle forskelle.

LÆS OGSÅ ØP: Syv kontante råd til kommunalbestyrelserne

Det ser altså ud til, at økonomistyringen langt fra er forudbestemt af forskelle i de undersøgte omgivelsesfaktorer. Det resultat indikerer, at der er et stort rum for aktiv styring af den kommunale økonomi, uanset kommunens omgivelsesfaktorer og strukturelle vilkår. Politikere og embedsmænd i kommunerne har i så fald en bane at spille på, som ikke alene drejer sig om at udarbejde og reagere på tekniske prognoser, men også om at handle og foretage prioriteringer. Dermed understreges kommunale aktørers ansvar for en holdbar økonomistyring.

Analysen antyder, at der kan findes forklaringer og dermed forbedringspotentialer i kommunernes ledelse, arbejdsgange, organisering og økonomistyringsværktøjer. Det kalder på mere kvalitative og case-baserede undersøgelser af konkrete økonomistyringsværktøjer: Kan vi finde gode erfaringer og løsninger på økonomistyringsproblematikken, som kan videreformidles? KREVI har taget fat på den type af analyser. Blandt andet har vi igangsat en undersøgelse af de mest effektive opgave- og ansvarsfordelinger mellem institutioner og forvaltning.

Læs mere på www.krevi.dk

Driftsresultat og regnskabsafvigelse som indikatorer for økonomistyring*

  1. Det ordinære driftsresultat er forskellen mellem kommunens løbende indtægter og driftsudgifter i regnskabet. De løbende indtægter er de samlede faktiske indtægter fra skatter, tilskud og udligning. Driftsudgifterne er de faktiske skattefinansierede nettodriftsudgifter.
  2. Regnskabsafvigelsen er forskellen mellem driftsresultatet og driftsbudgettet. Driftsbudgettet opgøres ligesom det ordinære driftsresultat, blot med budgettal.

*Indikatorerne beskrives og diskuteres indgående i analyserapporten, der offentliggøres i september på www.krevi.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Øp: demografisk vokseværk i kommunernes økonomistyring Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger