Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 17 / 2008

ØP: Effektiv budgetproces til effektiviseringer

Kommunalpolitikere har næppe valgt at gå ind i kommunalpolitik for at svinge sparekniven over kommunens forskellige serviceydelser. Alligevel kan det godt fornemmes som den vigtigste opgave i budgetlægningen i mange kommunalbestyrelser. Denne artikel prøver at skabe fokus på, hvordan der både kan sikres balance i kommunens budget og et råderum til gennemførelse af politiske ønsker
tekst Peter Bogh

Kommunal budgetlægning og budgetreduktioner hører uomtvisteligt sammen, og sådan bør det nok også være. Det vil altid være en central opgave for kommunalbestyrelsen at lægge et vist pres for effektivisering og kvalitetsudvikling på den kommunale administration. Alligevel er reduktioner ikke hele billedet, idet der for eksempel fra 2007 til 2009 har været en realvækst i udgifterne på stort set alle de kommunale serviceområder.

Men med øget pres på yderligere service og ”uundgåelige” udgiftsstigninger sammenholdt med skattestop og begrænsninger på udgiftsvæksten er der ingen vej udenom yderligere effektivisering og prioritering af aktiviteterne i kommunerne.

Metoderne til at skabe balance i budgetterne og skaffe et råderum til omstilling og gennemførelse af politiske ønsker kan minde om hinanden og bør gå hånd i hånd. Begge dele handler om, hvordan udgifterne reduceres, og indtægterne øges. Omprioriteringer er et hensyn i sig selv, da ændringer i kommunens servicetilbud er en del af kernen af det politiske arbejde. Samtidig står muligheden for at iværksætte nye initiativer centralt for de fleste politikere.

Der findes en række tekniske værktøjer til at identificere reduktionspotentialer og prioriteringsmuligheder i budgettet, men ingen af dem er bedre end den sammenhæng, de sættes ind i.

LÆS OGSÅ Længe ventet analyse om KMF

Omstilling og reduktioner
Sikring af balance i budgettet er et helt centralt resultatkrav til budgetprocessen. I den sammenhæng er to elementer vigtige: Hvornår der dannes et samlet overblik over kommunens økonomi, og om der eksisterer et prioriteringsrum ved starten af den politiske behandling af budgettet.

Ved en tidlig rammeudmelding er der et konstant fokus på økonomien gennem hele budgetforløbet, hvilket bestemt kan være en fordel. Ulempen er en vis usikkerhed på grund af manglende realistiske skøn over indtægterne. Man kender således ikke det endelige billede af kommunens økonomi før tidligst i begyndelsen af juli på grund af regeringsforhandlingerne. På dette tidspunkt bør der så til gengæld være skabt mulighed for et politisk prioriteringsrum.

Etablering af et politisk prioriteringsrum forud for de politiske budget-forhandlinger fremmer muligheden for omstilling, da de nødvendige, men ubehagelige, besparelser enten er beskrevet i et sparekatalog eller realiserede (besparelser ved udmelding af rammer). Omstilling er typisk nødvendig for at opfylde de demografiske udgiftsbehov med et stigende antal ældre og stigende antal skoleelever. Væksten på anbringelsesområdet og på handicap- og psykiatriområderne har også skabt behov for frie ressourcer i budgetlægningen.

Det kan være problematisk at skabe balance sent i processen, da den korte periode mellem budgetvedtagelsen og budgettets ikraftræden udelukker, at en række mulige besparelser kan realiseres. Endvidere kan et kort forløb uden tid til dialog med institutionerne ofte medføre ringere mulighed for at realisere de besluttede besparelser og et højnet konfliktniveau i kommunen med strejker, borgerprotester med videre.

LÆS OGSÅ Hent inspiration til fremtidens effektive kommune

Forpligtelse på alle niveauer
I en situation, hvor der skal skabes balance og råderum ved hjælp af reduktioner, er det helt essentielt, at chefgruppen og lederne er forpligtede på at være med til at finde reduktionerne og efterfølgende implementere dem. Hvis reduktionerne bliver et rent politisk projekt, er der hverken sikkerhed for, at reduktionerne kan realiseres, eller at de har de forudsatte konsekvenser for brugerne. Inddragelse af de decentrale ledere kan være nøglen til vellykkede reduktioner. Dels er det i sidste ende de decentrale ledere, der i mange tilfælde skal stå for den endelige implementering af reduktionerne. Deres forståelse og aktive deltagelse bliver således helt central for, at reduktionerne får de virkninger, som politikerne havde regnet med. Dels har de decentrale ledere mulighed for at inddrage medarbejdere og brugere i udarbejdelsen af reduktionsforslagene, og der er dermed mindre chance for, at reduktionerne ender med strejker og demonstrationer.

Det er vigtigt, at politikerne vedkender sig, at der skal reduceres i budgetterne så tidligt som muligt i budgetprocessen. Det giver de bedste muligheder for at få gennemarbejdede og acceptable reduktionsforslag frem til politisk stillingtagen.

Meget konkrete forslag tidligt i processen kan dog fjerne fokus fra det overordnede mål om at reducere udgifter til diskussioner om rimeligheden af de enkelte forslag. Samtidig kan man ikke forvente, at en kommunalbestyrelse, allerede inden de politiske drøftelser om budgettet for alvor går i gang, vil kunne forpligte sig på konkrete reduktioner. Det vil derfor være bedst, hvis de første meldinger om reduktioner kommer i form af en generel reduktionsramme, der så konkretiseres i løbet af budgetprocessen.

Dialogproces med reduktioner
En budgetproces, der har til formål at komme med realistiske og realiserbare forslag til reduktioner, kunne forløbe som vist i figuren.

LÆS OGSÅ 10 år hvor kommunerne gik forrest

1. Økonomiudvalget fastlægger de økonomiske reduktionsmål samtidig med, at det gøres helt tydeligt, hvad formålet med reduktionerne er. Reduktionerne udmeldes som generelle reduktionsrammer på alle områder og institutioner.

2. Lederne får til opgave at finde og beskrive forslag, der udfylder kravene til reduktioner.

3. Der afholdes dialogmøder mellem chefgruppe, ledere og politikere, hvor alle forslag fremlægges og drøftes. Der kan for eksempel holdes ét møde per udvalgsområde. Formålet med dialogmødet er at undgå, at der er forslag til reduktioner, der er politisk uspiselige, og at politikerne er klar over ændringerne. Fremkommer der forslag, der slet ikke kan accepteres politisk, formuleres nye forslag i dialog på mødet.

4. Der afholdes budgetseminar for hele kommunalbestyrelsen med alle de fremkomne forslag. Formålet med seminaret er at skabe politisk ejerskab til forslagene ved at drøfte forslagene igen og i sammenhæng.

LÆS OGSÅ Realistiske mål i de sociale budgetter

Denne proces kan selvfølgelig ikke køre ens i små og store kommuner, men fokus på dialog i budgetprocessen som betingelse for vellykkede budgetreduktioner er et fælles vilkår for alle kommuner.

Opmærksomheden henledes på:

  • Der bør tidligt i budgetprocessen etableres et råderum for omstilling og økonomiske prioritering.
  • Budgetprocessen skal være forpligtende for chefgruppe, politikere og ledere.
  • De bedste forslag til reduktioner skabes i dialog mellem politikere og fagfolk.
  • Den politiske budgetproces handler primært om at skabe et politisk råderum og ikke kun om at opnå finansiering af uafviselige udvidelser.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Øp: effektiv budgetproces til effektiviseringer Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger