Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 15 / 2008

ØP: Behov for input til økonomistyring? - ny publikation på gaden

Udfordringerne til den kommunale økonomistyring øges markant i disse år, og KL bestræber sig på at give kommunerne de fornødne input til økonomistyringen i takt med denne udvikling. Det seneste bud er publikationen ”Kommunernes Økonomi 2008”
tekst fuldmægtig Mette Haugaard Skou og chefkonsulent Christian S. Nielsen, KL’s økonomiske sekretariat

KL og kommunerne har i 2008 valgt at sætte god økonomistyring højt på dagsordenen. Med regeringens oplæg til kommunerne om stram udgiftspolitik, sanktioner og store krav om effektiviseringer har kommunerne brug for al den inspiration, de kan få.

Landspolitisk interesse
Der er stigende landspolitisk fokus på, om de kommunale udgifter flugter med de overordnede økonomiske mål. Som noget nyt er der også en voksende landspolitisk appetit på at ville bestemme, hvordan de kommunale ressourcer anvendes inden for de overordnede rammer.

Dette sætter kommunestyret i et dobbeltpres, der indsnævrer kommunalbestyrelsernes tværgående prioriteringsmulighed og svækker den lokalpolitiske mulighed for at finde den rette balance mellem service og skat, som er kommunalpolitikkens helt centrale omdrejningspunkt. Aktuelt står kommunerne i årtiers effektiviseringsudfordring som følge af Opgave- og strukturreformen.

Det var en forudsætning for økonomien i Opgave- og strukturreformen, at kommunerne fik mulighed for at indhøste effektiviseringsgevinster. Hertil kommer, at regeringen i sit regeringsgrundlag fra november 2007 har bebudet, at man i 2008 vil fremlægge en handlingsplan for, hvordan der kan frigøres ressourcer til borgernær service i kommuner og regioner. Regeringens mål er, at der frigøres én milliard kroner om året i 2009-13, svarende til fem milliarder kroner permanent, ved at effektivisere administration med videre.

LÆS OGSÅ Hul i statskassen ændrer ikke på mængden af velfærdsopgaver

Dette bliver en stor udfordring, og ifølge regeringen skal kommunerne ikke regne med i de kommende år at få nye penge til eksisterede kommunale opgaveområder. Staten og det regionale sygehusvæsen sluger de rammeløft, der er rum til i den førte økonomiske politik.

På den baggrund vil budgetsamarbejdet mellem staten og kommunerne blive stillet over for hidtil usete udfordringer. Hver enkelt kommune vil få brug for markant bedre muligheder til at fremme effektivisering og rationel brug af ressourcerne.

Mange aktuelle initiativer
I december 2007 udsendte KL spørgeskemaer til samtlige økonomidirektører/økonomichefer om deres holdning til tre overordnede økonomistyringstemaer:

  • Indhøstning af effektiviseringsgevinster.
  • Kendetegn ved god budget- og regnskabsopfølgning.
  • Forskellen på offensiv og defensiv økonomistyring.

Herudover har KL interviewet en række borgmestre og økonomiudvalgsmedlemmer om deres holdning til de samme temaer.
Det er blevet til tre pjecer om disse emner, som blev lanceret på Kommunaløkonomisk Forum 2008. Pjecerne er ét blandt mange initiativer, der i den kommende tid vil handle om kommunernes økonomistyring og styringsmodeller generelt.

LÆS OGSÅ Få bedre styr på udgifterne til specialundervisning

Kommunernes økonomi 2008 er på gaden
”Kommunernes Økonomi 2008”, der udkommer den 24. april 2008, er også et bud på input til kommunernes økonomistyring.
Bogen er i vidt omfang baseret på de kommunale budgetindberetninger, som er indsendt til KL i slutningen af 2007.

Den indeholder dels tværgående beskrivelser af kommunernes økonomi og dels udvalgte analyser inden for de enkelte sektorområder. Analyserne sætter fokus på ressourceforbrug, betydningen af demografi og så videre Beskrivelserne i bogens kapitler understøttes dels af konkrete eksempler på kommunale initiativer og dels af nøgletalstabeller bagerst i bogen.

Et af kapitlerne beskriver styringsmæssige udfordringer på sundhedsområdet. Kommunerne har siden 1. januar 2007 medfinansieret sundhedsvæsenet. Det har givet kommunerne økonomisk incitament til og interesse for at sætte skub i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde.

Der er potentiale i forebyggelsesindsatsen
Kommunerne har fået ansvaret for den borgerrettede forebyggelsesindsats og deler ansvaret med regionerne for den patientrettede forebyggelsesindsats. Kommunerne har imidlertid kun fået få ressourcer til opgaven. Det er derfor vigtigt, at kommunerne bruger de beskedne ressourcer bedst muligt.

LÆS OGSÅ Udgiftspres præger regnskabet for 2017

I “Kommunernes Økonomi 2008” kan man læse, at 66 kommuner er i gang med projekter, som skal reducere deres medfinansieringsudgifter. En stor del af disse kommuner arbejder målrettet med at holde de borgere hjemme, som ikke har behov for den specialiserede ekspertise på sygehusene, men som derimod ved en forebyggende indsats eller et alternativ til indlæggelse kan undgå at blive indlagt på et sygehus. Dette kan blandt andet ske ved, at hjemmeplejen og personalet på plejehjem sætter fokus på tegn på forværring af borgernes helbred.

I bogen er der nogle eksempler på potentialet for at reducere antallet af disse uhensigtsmæssige indlæggelser målt på baggrund af oplysninger om kommunernes betalinger til fire forskellige indlæggelsesårsager. De udvalgte er lungebetændelse, blærebetændelse, dehydrering og liggesår. Andre områder med potentiale for reduktion af indlæggelser kunne være konfusion, svimmelhed, fald, mangeltilstande med videre.

Udregninger viser, at en gennemsnitlig kommune med 50.000 indbyggere har udgifter på cirka én million kroner til borgere på 80 år og derover, som indlægges med lungebetændelse, blærebetændelse, dehydrering og liggesår. Denne gennemsnitsbetragtning dækker imidlertid over store variationer i udgifter mellem kommuner.

I figuren er vist kommunernes afregnede udgifter i 2007 til borgere på 80 år og derover, som er indlagt med en af de fire nævnte indlæggelsesårsager. Afgrænsningen til borgere på 80 år og derover er valgt, da det typisk er denne aldersgruppe, som kommunerne har  kontakt med via hjemmepleje eller plejehjem og dermed mulighed for at sætte ind overfor med foranstaltninger.

LÆS OGSÅ God økonomistyring højner den faglige kvalitet og omvendt

Kommunernes udgifter til indlæggelser af borgere på 80 år og derover med de fire udvalgte indlæggelsesårsager varierer mellem 85 kroner og 530 kroner pr. 80+-årig. Særligt mellem kommunerne i Region Midtjylland er der store forskelle i udgifterne.

Her varierer de mellem 155 kroner og 530 kroner pr. 80+-årig. Forskelle i befolkningssammensætning kan naturligvis være en del af årsagen til denne variationen. At udgifterne varierer så meget, som de gør, peger dog også i retning af, at det kan betale sig for kommunerne at arbejde målrettet med at nedbringe antallet af indlæggelser, som kunne have været forebygget.

I “Kommunernes Økonomi 2008“ kan man blandt andet læse om Høje-Taastrup Kommune, som er en af de kommuner, der har sat fokus på netop dette. Høje-Taastrup Kommune har i den forbindelse iværksat tre initiativer, som handler om at forbedre:

  • kontakten mellem de praktiserende læger og kommunens plejepersonale
  • kontakten mellem kommunens natsygeplejersker og personalet på plejecentrene
  • hjemmeplejens fokus på indikatorer, som løbende kan vise, om borgernes helbred er under forværring.

KL’s tre økonomistyringspjecer kan findes på www.kl.dk/oekonomistyring Et eksemplar af “Kommunernes Økonomi 2008“ er sendt til kommunerne. Yderligere eksemplarer kan bestilles hos Kommuneinformation: www.kommuneinformation.dk

LÆS OGSÅ Kommunerne er blevet bedre til at styre økonomien

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Øp: behov for input til økonomistyring? - ny publikation på gaden Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger