Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 12 / 2008

Da kvinden fik stemme

Der skulle gå 22 år, fra forslaget om at give kvinder valgret for første gang blev stillet i Folketinget, til det blev vedtaget. Modstanderne mente, at moderinstinktet gjorde mest nytte i hjemmet, mens fortalerne hævdede, at kvindelighed ville gavne kommunalpolitikken

– For den parlamentariske Kamp, både inden for Tingene og den udenfor Tingene, ønsker jeg vore Kvinder fritagne. Den giver både Sved og Støv – jeg vil gerne sige Snavs – og ingen af Delene vil klæde dem, sagde forfatteren og højrepolitikeren Carl Ploug i Landstinget i 1888.

De danske kvinder var imidlertid ikke så bange for at snavse sig til. Forslag om kvindelig valgret var blevet stillet første gang i 1886, og kvinderne og deres støtter var ikke sådan at slå af banen. De rejste spørgsmålet ikke mindre end 11 gange, før den almindelige kommunale valgret blev en realitet i april 1908.

Kvindernes kamp for valgretten foregik sideløbende med, at det danske samfund undergik gennemgribende forandringer. Landbobefolkningen flyttede til byerne, industrialiseringen tog fart og det moderne lønarbejde vandt indpas. Jytte Larsen, som forsker i dansk ligestillingslovgivning ved Kvinfo i København, peger på, at samfundets modernisering også førte til modernisering af kvindelivet.

Skriv hvad du søger