Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 11 / 2008

ØP: Højkonjunktur tager trykket af overførselskedlen

En prognose for overførselsudgifter i 2007 viser, at de positive konjunkturvinde har blæst kommunernes vej, når det gælder overførselsområdet. Samlet forventes overførselsudgifterne at lande på ca. 39,3 milliarder kroner, hvilket er næsten 900 millioner kroner under det niveau, som var forudsat i aftalen for 2007

Da aftalen om kommunernes økonomi 2007 blev indgået tilbage i 2006, var KL og regeringen enige om at skønne overførselsudgifterne i 2007 til ca. 40,2 milliarder kroner. Her næsten to år senere peger en KL-undersøgelse i retning af, at udgifterne til overførsler vil lande på ca. 39,3 milliarder koner, når det endelige regnskab for 2007 foreligger – altså ca. to procent lavere end forventet.

En klar tendens vendes på hovedet
Allerede, ved vedtagelsen af kommunernes budgetter for 2007 i efteråret 2006 pegede overførselspilen i retning af, at overførselsudgifterne var overvurderede i aftalen. De budgetterede udgifter lå ca. 1,1 milliard kroner under aftaleniveauet. Budgettet indikerede, at især de budgetgaranterede udgifter ikke ville komme op på det niveau, der var skønnet få måneder tidligere.

Lander overførselsudgifterne som forventet i regnskab 2007, er det første gang, at overførselsudgifterne lander på et niveau, der er lavere end det, som kommunerne har fået finansiering til via  bloktilskuddet. Set over en femårig periode er tendensen klar; aftaleskønnet rammer tættere og tættere på målet, mens overfinansieringen i 2007 er meget atypisk.

”Ny chance”-succes afspejles i udgifterne
De positive konjunkturer med den gunstige beskæftigelsessituation til følge har indiskutabelt en stor forklaringskraft i forhold til de uventet lave overførselsudgifter. Dette afspejles især i kommunernes udgifter til kontanthjælp og aktivering. Kommunerne forventer en samlet udgift til kontanthjælp og aktivering på ca. 9,2 milliarder. kroner, hvilket er et fald på ca. 200 millioner kroner. Samtidig er det hele 1,7 milliarder kroner mindre end forudsat i aftalen for 2007. Hvis fokus udelukkende rettes på den passive kontanthjælp, kan billedet tegnes endnu skarpere op. Kommunerne forventer et fald på næsten 1,1 milliarder kr. til passiv kontanthjælp fra 2006 til 2007, hvilket er et fald på mere end 17 procent.

LÆS OGSÅ Nye skøn for overførselsudgifterne

Denne succes er ikke skabt via de positive konjunkturer alene, men  i høj grad også via hårdt kommunalt arbejde i landets jobcentre. Under dække af ”Ny chance til alle” er det igennem et langt sejt træk lykkedes at få mange af de svageste kontanthjælpsmodtagere ud på arbejdsmarkedet. En opgørelse pr. 4. kvartal 2007 i forhold til de tre målsætninger i ”Ny chance til alle” – 25 procent i job eller uddannelse, selvforsørgelse i 15 procent af tiden og aktivitet i  40 procent af tiden – viser, at kommunerne er mere end godt på vej til at indfri disse målsætninger. 

Udgifter til fleksjob og ledighed stagnerer
Højkonjunkturen smitter også af på udgifterne til fleksjob og ledighedsydelse. Efter flere år med massiv vækst i udgifterne til både fleksjob og ledighedsydelse forventes nu stort set nulvækst på begge områder. Realvæksten i udgifterne til fleksjob er på ca. to procent, mens der forventes et tilsvarende fald i udgiften til ledighedsydelse. At udgifterne til fleksjob og ledighedsydelse er stagnerede er ikke i sig selv en succes, men det er mere en halv succes, at den markante vækst især i udgifterne til ledighedsydelse er stoppet.

Dette var ikke forventet ved aftaleindgåelsen i maj 2006, hvor udgifterne til fleksjob og ledighedsydelse samlet blev skønnet til at ville være mere end 700 millioner kr. højere i 2007. Udviklingen med stigning i udgifterne til fleksjob og fald i udgifterne til ledighedsydelse afspejler den positive udvikling i beskæftigelsessituationen med stor efterspørgsel på arbejdskraft. Kommunerne har simpelthen bedre muligheder for at etablere et fleksjob til den visiterede, således at en mellemperiode på ledighedsydelse undgås.

Højkonjuktur hælder salt i sygedagpengesåret
Mens højkonjunkturen har en positiv afsmittende effekt på udgifterne til de fleste overførsler og på overførselsudgifterne  samlet set, så har konjunkturmønten også en mørk bagside. Flere i beskæftigelse betyder både, at flere er berettigede til sygedagpenge, samt at flere svage ledige kommer ud på arbejdsmarkedet. Dette har sat et markant aftryk på sygedagpengeudgifterne.

LÆS OGSÅ ØP: Overførselsudgifter i 2010 – gynger og karruseller

I regnskab 2007 forventes udgiften til sygedagpenge at lande på mere end 6,8 milliarder kroner, hvilket er en stigning fra 2006 på 1 milliard kroner. Samtidig er det ca. 1,4 milliarder mere end både, hvad der er fastlagt i budgettet og lagt ind i aftalen for 2007. Nedbringelse af sygefraværet er derfor højt prioriteret i kommunerne, ligesom det er fokus for en tværministeriel arbejdsgruppe nedsat af beskæftigelsesministeren.

Aftager rygvinden i 2008?
De markant voksende sygedagpengeudgifter rokker ikke ved, at højkonjunkturen ser ud til at have sikret kommunerne fuld finansiering for overførselsudgifterne i 2007. Mere konkret har en historisk lav ledighed betydet langt lavere udgifter til kontanthjælp end forventet.

Det skal understreges, at tallene for 2007 er en regnskabsprognose og ikke det endelige regnskab. Konklusionen ændrer sig imidlertid næppe. Overførselsudgifterne under ét er steget mindre end forventet. Men fortsætter rygvinden skabt af de gode konjunkturer i 2008? Både Det Økonomiske Råd og Finansministeriet forudser en afmatning i økonomien. Om de får ret, eller om højkonjunkturen fortsætter med uformindsket styrke, vil den kommende tid vise.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Øp: højkonjunktur tager trykket af overførselskedlen Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger