Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 09 / 2008

Kære Claus Hjort Frederiksen

tekst Lis Ravn Ebbesen (SF)

Du skal have ros for at starte et oprydningsarbejde i det bureaukrati, beskæftigelsesindsatsen har udviklet sig til. Godt nok er det et rod, du selv har skabt via lovgivningen, men at skulle rydde op er aldrig sjovt.

I Kolding Kommune mener vi, lovgivningen burde sikre, at ingen sygemeldte borgere falder imellem to stole. Men det gør de, fordi kommunen er underlagt en sygedagpengelov, som ikke matcher virkeligheden. Ifølge sygedagpengeloven kan borgeren som udgangspunkt kun modtage sygedagpenge i 52 uger.

Den grænse harmonerer ikke med behovene og problemstillingerne blandt sygedagpengemodtagere anno 2008. Vi ser flere og flere sygemeldte med psykiske problemer såsom stress, depression og angst, og for disse borgere kan det tage lang tid at nå til enten raskmelding  eller indstilling til revalidering, fleksjob eller førtidspension. Med de eksisterende behandlingsmuligheder af psykiske lidelser tager behandlingen tid.

Samtidig er der, modsat fysiske lidelser, ingen behandlingsgaranti i det etablerede behandlingssystem. Og endelig har kommunerne ikke selve behandlingsopgaven og kan derfor ikke kontrollere eller fremskynde processen. 52-ugers-grænsen er problematisk, fordi det er vanskeligt at nå at udrede problemet, iværksætte behandling og afklare og dokumentere borgerens arbejdsevne inden for tidsrammen.

LÆS OGSÅ Mindre sygefravær i kommunen

Altså står vi med sygedagpengemodtagere, som stadig ikke kan arbejde som følge af deres psykiske lidelse, men hvor det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at arbejdsevnen er varigt og væsentlig nedsat, så de kan bevilges fleksjob eller førtidspension. Inden da skal der ske en bred afprøvning af borgerens arbejdsevne.

Fra borgerens vinkel er der tale om et afprøvningshelvede, hvor man kræves at deltage i adskillige tilbud for at skaffe den lovpligtige dokumentation. En del af de sygemeldte  er så dårlige, at de ikke er i stand til at deltage i afprøvning – deres sygdom udgør barrieren for, at de kan indstilles til fleksjob eller pension.

Det er rigtig svært at forstå, at førtidspension og fleksjob – ordninger tiltænkt som sikkerhedsnet under samfundets svageste – bliver lukket land, simpelthen fordi borgeren er for syg! Det er meget svært at se retfærdigheden og logikken i, at den syge borgers eneste mulighed er kontanthjælp, fordi borgeren er for syg til at arbejde, men ikke syg nok til at få pension eller fleksjob.

At blive henvist til kontanthjælp eller skulle forsørges af ægtefællen kan være så ydmygende, at det risikerer at forværre borgerens psykiske tilstand og dermed skubbe vedkommende endnu længere væk fra arbejdsmarkedet. Det sikrer altså på ingen måde en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet, at man må kæmpe med både sygdom og et socialt system, der ikke kan hjælpe økonomisk, når behovet er størst.

LÆS OGSÅ Brug sygedagpengene til at få borgerne tilbage i arbejde

Og Claus Hjort Frederiksen, denne debat har intet at gøre med, at kommunes sagsbehandlere ikke vil følge loven. Det handler om, at socialrådgiverne – og vi andre – ikke forstår, hvorfor de skal bruge så megen tid på at beskrive, hvor dårlig borgeren er frem for at hjælpe vedkommende med at få det bedre.

Lovgivningen er den måske vigtigste grund til, at socialrådgiverne flygter fra beskæftigelsesområdet, og jeg er derfor sikker på, at en afbureaukratisering vil gøre det lettere for kommunerne at rekruttere sagsbehandlere til beskæftigelsesområdet. Det handler heller ikke om, at vi ikke i kommunerne vil stille krav til borgerne.

I Kolding  arbejder vi ud fra den politiske holdning, at arbejdet er en vigtig del af menneskers identitet. Det ville derfor være misforstået omsorg ikke at gøre alt for at bringe folk tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor har vi altid og vil også i fremtiden iværksætte tiltag for borgerne lige så snart, deres psykiske tilstand muliggør deltagelse.

Måske vil du også sige, at loven giver kommunerne incitament til at få afklaret borgerne hurtigt. Dertil vil jeg sige, at der er ingen rationel begrundelse for, hvorfor grænsen netop skal være 52 uger. Det er hverken logisk eller  menneskeligt at lade et ”tilfældigt” tal være afgørende.

LÆS OGSÅ Sygefravær! Hvad skal det egentligt ses i forhold til?

Derfor vil jeg gerne foreslå dig at ændre kravene til afprøvningen og gøre det muligt at bevilge en form for midlertidig førtidspension til disse mennesker under forudsætning af, at de medvirker til afklaring af egen situation. Du, Claus Hjort Frederiksen, har en vigtig uløst opgave: At sikre også psykisk syge retten til forsørgelse, når de er syge ud over 52 uger.

Med venlig hilsen Lis Ravn Ebbesen.

Lis Ravn Ebbesen er 1. viceborgmester og beskæftigelsesformand i Kolding, konst. formand for KPLU (Netværk for Kommunalpolitikere i SF), medlem af Social og Sundhedsudvalget i KL og RBR Regionsyd

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kære claus hjort frederiksen Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger