Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 06 / 2008

Vi skal bruge det vi har

Der er ikke plads til flere nye virksomheder i Helsingør Kommune, så hvis kommunens økonomi fortsat skal være god, må man tænke i andre baner. Naturen og historien skal trække turister og nye borgere til

Hvad skal Helsingør leve af om 10-20 år?
Det er det meget relevante spørgsmål, Helsingør Kommune stiller sig selv i sin nye vision for, hvordan kommunen skal udvikle sig fremover. Og det er ikke noget nemt spørgsmål at besvare. Helsingør Kommune står nemlig over for flere store udfordringer. Først og fremmest er det et problem, at kommunen praktisk talt ikke har flere områder, man kan lægge ud til erhvervsgrunde.

 – Vi har ingen tomme arealer. Hvis man kigger på et kort over Helsingør Kommune, er der en tredjedel byområde, en tredjedel rekreativt område, og den sidste tredjedel er fredet. Vi har ikke ret mange muligheder, og derfor må vi udnytte det, vi har, så godt som muligt. Det har vi fået øjnene op for på det seneste, siger Helsingør Kommunes borgmester Per Tærsbøl (K).

Da der ikke er plads til at bygge nye, store virksomheder, vil kommunen i stedet satse på at tiltrække firmaer, der ikke behøver så mange kvadratmeter at folde sig ud på. Den slags virksomheder er der nemlig god plads til i de bygninger, man allerede har. Ifølge Helsingør Kommunes udviklingschef Stella Hansen sigter man på at tiltrække en helt bestemt type af firmaer.

Skriv hvad du søger