Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 04 / 2008

Kommunale budgetter er drilske

Kommunernes budgetter stemmer sjældent overens med de endelige regnskaber. Dermed siger budgetterne ikke så meget om kommunernes økonomi og serviceniveau, mener en kommunaløkonomisk ekspert
tekst Rudi Holm

Kommunerne har svært ved at overholde de budgetter, der lægges. Dermed er informationsværdien i dem ret begrænsede, og det er et demokratisk problem. Det mener Tim Jeppesen, direktør for Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI).

 – I den kommunale verden er det jo budgetterne, der er de interessante og væsentlige. I det private erhvervsliv er det regnskabet, der er vigtigt, og som der reageres på. I kommunerne reagerer borgerne udelukkende på budgetlægningen – ingen interesserer sig for det samlede kommunale regnskab. Derfor er det et problem, hvis regnskabet år efter år skrider i forhold til budgettet. For så kan man spørge sig selv, om de kommunale budgetter overhovedet siger noget om kommunernes økonomi og serviceniveau, siger Tim Jeppesen.

Budgetterne skrider
I en undersøgelse for et par år siden konstaterede KREVI, at det i stigende grad op gennem årene er blevet vanskeligere for kommunerne at styre økonomien. Da KREVI sammen med analysefirmaet ECO-analyse tog pulsen på de gamle kommuner i 2005, viste det sig, at kommunerne under ét fik et driftsoverskud, der var 33 procent mindre end det budgetterede. Otte ud af ti kommuner formåede ikke at overholde budgettet og fik et driftsoverskud, der var mindre end det budgetterede. Og hver fjerde kommune havde seks år i træk et driftsoverskud, der var mindre end det budgetterede.

Skriv hvad du søger