Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 04 / 2008

AKF klumme: Effektmåling og forebyggelsesfonden

Forebyggelsesfonden har milliarder til projekter i kommunerne. Et krav er, at der skal opstilles succeskriterier og foretages effektmåling. AKF har stor ekspertise med at bistå med design og effektmåling
tekst forskningschef Hans Hummelgaard og seniorforsker Lars Skipper

Forebyggelsesfonden har tre milliarder kroner, der skal bruges til at nedbringe antallet af førtidspensionister, efterlønsmodtagere, slidte og syge borgere. Kommunerne kan i fri konkurrence med andre søge fonden om dækning af udgifterne til projekter, der skal sikre, at et eller flere af disse mål bliver opfyldt. Det kan være projekter til gavn for kommunernes egne ansatte eller for en gruppe af borgere.

Forebyggelsesfonden kræver, at de projekter, der støttes, skal indeholde succeskriterier og effektmålinger, så man kan identificere nye former for indsatser, der kan gøre en forskel – også når støtten fra fonden ophører. Selv om dette måske lyder banalt, er det faktisk en ambitiøs målsætning. Der bruges hvert år i Danmark mange milliarder kroner på indsatser, uden at man ved, om de har den ønskede effekt.

Noget af forklaringen er nok, at det er svært at gennemføre ordentlige effektmålinger. Og gennemføres de ikke rigtigt, kan effektmålinger være mere misvisende end vejledende. Tag bare et eksempel fra en artikel i Berlingske Tidende den 19. okt. 2007, hvor hovedpointen var, at personlige coaches til personer på vej mod førtidspension vil kunne spare samfundet for seks milliarder kroner årligt. Det var selvsagt et resultat, der gav genlyd. Men projektet og effektmålingen var gennemført på en sådan måde, at det i virkeligheden ikke var muligt at sige noget om, hvorvidt personlige coaches har en effekt overhovedet. Problemet var, at de der fik personlige coaches, formentlig var topmotiverede for at blive på arbejdsmarkedet, mens den gruppe, der blev sammenlignet med, formentlig ikke var det (se forbyggelsesfonden.dk for en uddybning).

Eksperimentelt design
Hvordan et projekt designes er helt essentielt for, om der siden hen kan gennemføres en ordentlig effektmåling. Det bedste vil ofte være at lave en form for eksperimentelt design, hvor man via lodtrækning opdeler en gruppe af personer i én gruppe, der modtager et tilbud, og en anden gruppe, som ikke modtager et tilbud. Herved kan effektmålingen i princippet gennemføres ret simpelt. Hvis de personer, der har modtaget tilbuddet, klarer sig bedre end den anden gruppe, har tilbuddet haft en effekt for de deltagende personer, og størrelsen af effekten kan beregnes. Indtil nu er kun få projekter inden for social-, arbejdsmarkeds-, uddannelses-, integrationsområdet med videre designet efter et tilfældighedsprincip. I et stort projekt – finansieret af Forebyggelsesfonden om reduktion af sygefravær for ansatte inden for ældreområdet planlægges det at lave en tilfældig udvælgelse af ansættelsessteder, hvorved der er optimale betingelser for at gennemføre effektmålingen.

LÆS OGSÅ Ud under åben himmel
FOR ABONNENTER

Det er dog samtidigt vigtigt at understrege, at ikke alle typer af projekter egner sig til et eksperimentelt design. I så fald vil det ofte være muligt at gennemføre andre former for effektmålinger, hvor man kan gøre brug af avancerede statistiske metoder. Sådanne metoder stiller dog også krav til designet af projektet, for at effektmålingen kan blive så troværdig som mulig.

AKF har som kommunernes forskningsinstitut mange års erfaring med at gennemføre effektmålinger. Instituttet har derfor mange forskere, der kan bistå kommuner og andre med at designe projekter, så det er muligt at foretage en effektmåling, ligesom forskerne også kan gennemføre selve effektmålingen. Det kan være projekter, der finansieres af kommunen selv, Forebyggelsesfonden, ministerier med videre.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Akf klumme: effektmåling og forebyggelsesfonden Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger