Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 37 / 2007

Svineproducenter inhabile i miljøsag

Uklarhed i ny husdyrlov skaber problemer for kommunerne. Landmændene raser over, at praksis er forskellig fra kommune til kommune. I sidste uge blev to Venstre-politikere i Svendborg erklæret inhabile som følge af loven
tekst Rudi Holm

En kommunalpolitiker kan ikke med den ene hånd udstede tilladelser til udvidelse af svineproduktion og med den anden hånd søge tilladelse til det samme. Det fastslog Statsforvaltningen i Syddanmark i sidste uge. Sagen handler om to Venstremedlemmer i byrådet i Svendborg, Niels Høite Hansen og Jeppe Ottosen.

Begge er landmænd og har ansøgninger liggende i kommunen for at få lov til at udvide deres svineproduktioner. Ansøgninger som ifølge statsforvaltningen skal behandles efter principielle retningslinjer, som de to svineproducenter er med til at lægge. Derfor blev de erklæret inhabile.

Der er tale om et nyt lovområde. I det her tilfælde handler det om to politikere, der skal behandle konkrete sager, og ud fra disse skal der laves nogle generelle retningslinjer for, hvordan praksis skal være på området. Da de begge har konkrete ansøgninger liggende, som skal behandles ud fra de retningslinjer, er der fare for, at afgørelsen kan blive påvirket af uvedkommende hensyn.

Skriv hvad du søger