Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 34 / 2007

ØP: Kvalitets- og udgiftsstyring i kommunerne

Kommunernes økonomi er i brændpunktet netop nu. Budget 2008 har rejst debat om aftalesystemet, kommunerne kæmper med serviceharmonisering og indhentning af effektiviseringsgevinster og partierne i Folketinget står parate med kvalitetsreformer. Dette sætter skarpt fokus på kvalitets- og udgiftsstyring i kommunerne, hvilket er temaet for Kommunaløkonomisk Forum 2008
tekst fuldmægtig Michael Laursen, KL’s Økonomiske Sekretariat

Kommunerne skal i det kommende år forsøge at leve op til de forventninger, som den offentlige debat skaber hos landets borgere om mere velfærd og højere kvalitet. Det sker samtidig med, at mange kommuner står midt i vanskelige økonomiske omstillinger på grund af både kommunal- og finansieringsreform. Serviceniveauerne skal harmoniseres, og effektiviseringspotentiale skal indhøstes. Det er meget store udfordringer, og der er ingen tvivl om, at kommunerne mere end nogensinde er nødt til at tænke nyt og lære af hinanden, hvis borgernes forventninger om øget kvalitet skal forenes med den økonomiske virkelighed. På Kommunaløkonomisk Forum 2008 vil en række problemstillinger affødt af denne aktuelle kommunale virkelighed blive debatteret af kommunalpolitikere, folketingspolitikere, forskere og topembedsmænd.

Er der plads til forskellighed?
Kvalitet i velfærd har præget billedet i den offentlige debat. I forlængelse af denne debat melder sig en række spørgsmål om rammerne for kommunernes arbejde og arbejdsdelingen mellem staten og kommunerne og mellem lokal- og landspolitikere. Samtidig arbejder mange sammenlægningskommuner med at harmonisere styringsprincipperne, og dermed er flere tusinde institutioner i færd med at omstille sig til nye modeller. Vil nye statslige styringsinitiativer udvikle kommunestyret og give plads til forskellighed, eller vil de afvikle det og skabe en mere ensrettet kommunal sektor? Og hvad er retningen i kommunernes aktuelle omlægninger af styringsmodellerne?

Samtidig stiller den aktuelle debat et centralt spørgsmål: Kan kvalitet overhovedet måles? Regeringen stiller stadig større indberetningskrav til nationalt niveau om kommunernes serviceydelser. Og samtidig arbejder kommuner selv målrettet med lokal dokumentation. Men hvad er konsekvenserne af stadig mere detaljerede målemetoder, og kan man overhovedet måle det rigtige? Hvem skal definere de gode (og konkrete) mål? Og kan de enkelte kommuners kvalitetsmål sammenlignes på tværs?

Et års fødselsdag
Strukturkommissionen pegede på en række potentielle gevinster ved gennemførelse af en opgave- og strukturreform. Meget centralt stod forventningen om, at kommunesammenlægningerne ville give mulighed for at indhøste en række effektiviseringsgevinster, ligesom forventninger om større faglig bæredygtighed og kun én indgang til den offentlige sektor også var meget i fokus. Langt de fleste sammenlægningskommuner formulerede allerede i 2005 og i 2006 nogle politiske mål for effektiviseringsgevinsten ved sammenlægningen – ikke mindst vedrørende de administrative funktioner. Men også på serviceområderne blev der i en række tilfælde lagt op til effektivisering og strukturændringer. Nogle kommuner har sigtet på at hente størstedelen af effektiviseringen i de allerførste år, mens andre kommuner har planlagt at høste gevinsten over en flerårig periode. Hvad er status efter år ét? Kunne målene fastholdes? Har nogle kommuner formået allerede i år ét efter reformen at skabe økonomiske og politiske frihedsgrader, mens andre er på vej mod tilbagevendende spareøvelser? Og hvad kendetegner de kommuner, hvor harmoniseringen er i hus, og effektiviseringsgevinsterne indhøstes?

LÆS OGSÅ Hul i statskassen ændrer ikke på mængden af velfærdsopgaver

Svaret kan meget vel være en offensiv fremadrettet økonomisty-ring, som via løbende tilpasning sikrer kommunalbestyrelsen frihed til strategiske initiativer. Modsat er en defensiv økonomistyring præget af økonomiske overraskelser og sidste øjebliks løsninger. I forlængelse heraf er det interessant at finde svar på, hvad samarbejdsklimaet i kommunalbestyrelsen betyder for kommunens økonomiske sundhedstilstand? Og hvordan undgår kommunalbestyrelsen årligt tilbagevendende besparelser? Fokus kan også rettes på det administrative niveau, da styringen af kommunen er et fælles projekt for politikere og embedsmænd. Hvad kendetegner adfærden i den administrative topledelse i en henholdsvis offensiv og defensiv økonomistyringstradition? Op til KØF 2008 vil KL tage pulsen på offensiv og defensiv økonomistyring via en rundspørge til alle landets økonomichefer – resultaterne præsenteres på konferencen. Endvidere vil to af strukturkommissionens uafhængige eksperter komme med konkrete råd til kommunerne om, hvor der politisk og administrativt kan og bør sættes ind i 2008 for at indfri kommunalreformens potentialer og mål.

Hvor er kommunestyret på vej hen?
I år ét efter kommunalreformens ikrafttræden er der usikkerhed om, hvor kommunestyret bevæger sig hen. Aftalen om en skattestigning i 2008 på max 750 millioner kroner blev overskredet. Selv om budget 2008 er ekstraordinært på grund af opgave- og strukturreformen og finansieringsreformen, har nogle fremført, at budgetsamarbejdet skal korrigeres eller måske endda helt erstattes af individuelle betingelser for den enkelte kommune. Vil kommunerne i nær fremtid miste deres mulighed for selvstændig skatteudskrivning? Bevæger vi os mod en fremtid, hvor den enkelte kommunes økonomiske rammer dikteres af fuldmægtige i Finansministeriet? Kan budgetsamarbejdets fordele for den enkelte kommune bevares fremover? De spørgsmål og mange andre, som der her er lagt op til, vil blive debatteret på KØF 2008. Vel mødt.

Plenumdebatter på KØF 2008:

1. Efter kvalitetsreformen – fortsat plads til forskellighed?

2. Struktur- og opgavereformen – erfaringer fra år 1 og fem gode råd til kommunerne om indsatsen i år 2.

3. Kommunaldebatten - Kollektive økonomiaftaler eller individuelle betingelser? - Er kommunerne gode nok til at håndtere pressen? - Er kommunen en attraktiv arbejdsplads?

Debatmøder på KØF 2008:
1. runde:

1. Effektiviseringsgevinster og serviceharmonisering i år 1 – kunne målene fastholdes?

2. Kan kvalitet måles?

3. Offensiv eller defensiv økonomistyring – hvordan får kommunalbestyrelsen økonomiske frihedsgrader?

4. Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet
– hvad er perspektiverne?

2. runde:

5. Styring af kvalitet, effektivitet og økonomi i institutionerne
– mål og rammer, aftaler, kontrakter eller?

6. Konkurrenceudsættelse – hvordan udnytter vi potentialet?

7. Trepartsaftalen – får vi leveret varen?

8. Kan der gives forskellig karakter for kommunernes regnskabsopfølgning og -styring?

LÆS OGSÅ Få bedre styr på udgifterne til specialundervisning

Praktisk information:
KØF 2008 afholdes den 24.-25. januar 2008 på Odense Congress Center.
Programmet findes på www.kl.dk/koef
Her kan du tilmelde dig konferencen samt booke overnatning.
Tilmeldingsfrist er 4. januar.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Øp: kvalitets- og udgiftsstyring i kommunerne Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger