Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 31 / 2007

Økonomisk pres præger alkoholbehandlingen

Kommunerne og landets alkoholbehandlingssteder arbejder med at finde en struktur på det nye samarbejde. Begge parter er økonomisk trængte, og det presser behandlingsstederne til at kæmpe for kommunernes opmærksomhed og gør kommunernes økonomiske planlægningen umulig, lyder meldingen
tekst Ida Sass

Et broget marked med store forskelle i pris og kvalitet og med lige så ihærdige sælgere som i en tyrkisk basar.

Nogenlunde sådan ser situationen ud på markedet for alkoholbehandling, hvor en ny kamp om kommunernes opmærksomhed udspiller sig.

– Der er kommet flere udbydere på markedet, så de traditionelle behandlingssteder er nødt til at gøre mere opmærksom på sig selv. De vil alle gerne have del i satspuljemidlerne, og hele fripladsordningen får kommunerne til at shoppe rundt på de enkelte institutioner.

Skriv hvad du søger