Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 24 / 2007

Aktiveringsprojekt hjælper 85% videre

Projekt Stifinder i Roskilde straksaktiverer 85 procent af de tilknyttede kontanthjælpsmodtagere. Nøglen er individuelle forløb i et uddannelsesmiljø – og konkret handling
tekst Lars Elmsted, Kommunikationsenheden, Roskilde Kommune

Projekt Stifinder holder til på Roskilde Handelsskole i et kursuslokale. I lokalet ved siden af kan der være politifolk eller sygeplejersker på efteruddannelse. Kommunen har også lokaler til it-efteruddannelse i samme bygning.

 – Det, at vi holder til på en uddannelsesinstitution, er et utroligt vigtigt signal. Derfor indskriver vi også deltagerne som kursister. Vi taler ikke om ”aktivering”, men om individuelle forløb rettet mod uddannelse eller job, fortæller konsulent Annie Wallach.

 – Vi kender ikke kursisternes baggrund, når de bliver visiteret fra Roskilde Kommunes beskæftigelsesafsnit. Og det ønsker vi heller ikke. Filosofien er, at vi møder kursisterne, hvor de er nu og beder dem lave mål for deres egne individuelle forløb. Alle skal have en plan i form af en fremadrettet tidslinie. Al snakken om, hvor forfærdelig fortiden har været, er ikke konstruktiv for os, siger Annie Wallach.

Skriv hvad du søger