Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 22 / 2007

Fusionskommuner har byggeplaner

Mere end hver anden fusionskommune planlægger byggeaktivitet for at kunne høste den fulde effektiviseringsgevinst af reformen. Som det er i dag går alt for meget arbejdstid tabt på vejene
tekst Sidsel Boye

Sammenlagte kommuner spilder masser af arbejdstimer og tabt synergieffekt på vejene, fordi de administrative medarbejdere ikke er samlet på samme adresse. Derfor står anlægsaktiviteter i form af rådhuse og administrative tilbygninger højt på de nye kommuners ønskeseddel.

Med økonomiaftalen er der åbnet for at gennemføre de anlægsaktiviteter, der er nødvendige for at høste den fulde effektiviseringsgevinst, og det vurderer 60 procent af fusionskommunerne ifølge en frisk rundspørge, at de vil benytte sig af.

I Sønderborg Kommune går overvejelserne på at bygge et nyt rådhus til afløsning for de syv ”gamle”, men det forudsætter i givet fald en dispensation.

Skriv hvad du søger