Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 19 / 2007

Hvorfor ikke skabe win-win-situationer

Lad os i kommunerne få reelle konkurrence-vilkår, mener kommunaldirektør i Sorø Peter Zahlekjær. Når private aktører må tjene penge på udlicitering, bør kommunale medarbejdere have samme mulighed. Og det sker bedst i kommunalt-private partnerskaber, hvor der er incitament til innovation, hvor fleksibilitet snarere end håndjern er grundlaget for løsningen af opgaverne, og hvor kommunen bevarer vigtig viden in-house

Det er ikke nødvendigvis en god strategi at udlicitere kommunale opgaver. Der er ingen automatik, der fortæller, at private er bedre til at løse opgaver for kommunens borgere end kommunens egne medarbejdere.

Peter Zahlekjær, direktør i Sorø Kommune, mener heller ikke det modsatte, men som han siger:

 – Udlicitering og privatisering er først og fremmest en politisk holdning, ikke nødvendigvis baseret på en rationel, objektiv vurdering af, hvad der giver borgerne den bedste service. Der er efter min vurdering langt flere gevinster i at lave strategier, hvor kommuner og private samarbejder om opgaverne.

Skriv hvad du søger