Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 18 / 2007

Høje-Taastrup kan ”lege” med budgettet

Efter mange års venten står Høje-Taastrup Kommune nu med et integreret løn- og økonomisystem, som vil lette arbejdslivet for mange medarbejdere
tekst Sidsel Boye

I det kommende års tid vil Høje-Taastrup Kommune gradvist indføre et helt nyt økonomi-, løn- og vagtplansystem, som umiddelbart gør det meget lettere for de aftalestyrede institutioner og enheder at overskue budgetter og økonomi.

 – Det vil virkelig være en gevinst for blandt andet institutionslederne. Det er nemt og enkelt. Det kræver ikke specialister, og det bygger på regneark og noget, man kender i forvejen, siger økonomidirektør Ole Kristensen..

Det nye system, som kommunen har været på udkig efter i flere år, er resultatet af et strategisk samarbejde mellem Silkeborg Data og Fujitsu.

Skriv hvad du søger