Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 16 / 2007

Kronik: På vej mod en ny økonomistyring i kommunerne?

Styr på det månedlige forbrug på 2. decimal, tilgængelighed og sporbarhed i data fra budgettotal til det enkelte indkøb og afdelingsledere som innovationskonsulenter for hinanden? Sådan var virkeligheden, da KL’s Rådgivningspanel for Økonomistyring tog på studietur. Ikke til det fjerne udland, men til København NV – nærmere bestemt ISS Danmark på Møntmestervej
tekst KL's Rådgivningspanel for Økonomistyring

KL’s Rådgivningspanel for Økonomistyring var i november 2006 på et todages besøg hos ISS Danmark A/S. Målet var at studere økonomistyringen et andet sted for at søge inspiration til økonomistyringen i den kommunale sektor. Målet var at tage på ekskursion ind på ”direktionsgangen” i ISS og opleve, hvordan virksomhedens økonomistyringsmodel, budgetopfølgninger, it-understøttelse af økonomistyringen fungerede på tætteste hold.

Derfor var ISS gået med til at præsentere et par virkelige cases for panelet i form af dels en strategisk beslutning om exit fra et marked, dels et konkret eksempel på en budgetopfølgning. På den måde gennemspillede rådgivningspanelet beslutningsforløbene fra start til slut med det samme informationsmateriale, som ISS’ ledere havde haft i de konkrete situationer.

En privat virksomhed som ISS adskiller sig naturligvis fra en kommune på en række punkter. Derfor er der også en række elementer af økonomistyringen i ISS, der ikke umiddelbart kan oversættes eller kopieres til en kommunal kontekst.

Skriv hvad du søger