Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 16 / 2007

Alle er under pres men de holder skansen

Samtlige fusionerede kommuner oplever, at visse medarbejdergrupper er udsat for et særligt arbejdspres på grund af kommunalreformen. Men de fleste synes stadig, det er spændende

Fem måneder efter kommunalreformen trådte i kraft, er medarbejderne stadig under et hårdere arbejdspres end normalt.
I alle de fusionerede kommuner, der har deltaget i Danske Kommuners rundspørge, er en eller flere grupper udsat for et særligt arbejdspres på grund af reformen, men det får ikke medarbejderne til at kaste håndklædet i ringen.

 – Der er generelt travlt, og der er en vis form for usikkerhed. Der er endnu ikke skabt en klar fælles kultur, og man er usikker på, hvad der er god faglighed og god service i den nye kommune. Men rigtigt mange synes stadig, at det er spændende, fortæller leder af personale og udvikling i Rebild Kommune Lisbeth Jensen.

Detaljer frustrerer
Hun forklarer, at det har hjulpet, at det er blevet gjort legalt at savne sine gamle kolleger og sin gamle kommune.
I Ringkøbing-Skjern Kommune kan man stadig fornemme historiens vingesus, fortæller Jens Ole Koch, der er stabschef for intern udvikling og kommunikation.

Skriv hvad du søger