Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 15 / 2007

Goddag til nye kolleger

De nye uniformer, fedtprocenten, løfteteknikker og lønnen. Det var nogle af samtaleemnerne, da Faxe Kommune forleden holdt et utraditionelt personalemøde som en messe for 300 medarbejdere i ældreplejen
tekst Sidsel Boye

For nogen var det fritiden, de investerede. Alligevel havde knap to trediedele af medarbejderne valgt at møde op, da Faxe Kommune forleden holdt sit første store, fælles personalemøde for hele den nye sammenbragte ældrepleje. Og 300 mennesker fylder pænt, så der var dækket op til kaffe i den ene ende af Rønnede Hallen, mens der i den anden var indrettet et lille messelandskab med alle de emner, forflytninger, sundhed, genoptræning, planlægning og hjælpemidler, som fylder i ældreplejens dagligdag.

På en af standene blev der for eksempel præsenteret forskellige typer bleer, og netop på et lille specialiseret fagområde som inkontinens har medarbejderne været glade for kommunesammenlægningen og dens mulighed for at få et kollegialt fællesskab.

 – Vi har været ensomme med vores speciale i de gamle kommuner, siger Inge Jørgensen, primær sygeplejerske.

Skriv hvad du søger