Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 08 / 2007

Øp: kommunal medfinansiering – en styringsmæssig udfordring

Den 1. januar 2007 trådte den kommunale medfinansiering af regionale sundhedsydelser i kraft. Medfinansieringen består af to dele. For det første et grundbidrag, der betales pr. indbygger, og for det andet en betaling, hver gang kommunens borgere anvender det regionale sundhedsvæsen. Den kommunale medfinansiering stiller kommunerne over for en ny og stor styringsmæssig udfordring
tekst fuldmægtig Søren Lund, KL’s Økonomiske Sekretariat

Med den kommunale medfinansiering og de nye opgaver bringes kommunerne langt mere aktivt ind på sundhedsområdet. Kommunernes nye og større rolle underbygges af det økonomiske bånd mellem kommunerne og regionerne. Den kommunale medfinansiering er medvirkende til at sikre, at kommunerne har et økonomisk incitament i forhold til forebyggelsesopgaven. Samtidig tilskyndes den enkelte kommune til at se nærmere på, hvad der er de største udfordringer på sundhedsområdet og i det lys vurdere etablering af sundhedstilbud, der dækker borgerens behov bedre og billigere end sygehusbehandling.

Derudover skal den aktivitetsbestemte medfinansiering være med til at sikre, at kommunerne stiller spørgsmål omkring regionernes aktivitet, og derved starte en debat om, hvordan der på nuværende tidspunkt og i fremtiden prioriteres i sundhedsvæsenet.

Aktivitetsbestemt medfinansiering
Den aktivitetsbestemte medfinansiering adskiller sig fra de øvrige kommunale serviceområder, idet kommunen hverken fastlægger serviceniveau eller antallet af modtagere. Det er staten, regionerne, sygehusene og de praktiserende læger, der fastlægger omfanget og indholdet i det regionale sundhedsvæsen. Derfor er området på kort sigt svært at styre set fra den kommunale side. Når aktiviteten er gennemført i regionen er der kun en ting at gøre: Betal ved kasse 1.

I økonomiaftalen for 2007 er kommunerne blevet kompenseret med 9,4 mia. kr. til aktivitetsbestemt medfinansiering. I aftalen er der parallelitet mellem den regionale og kommunale økonomi samlet set. Men det betyder ikke nødvendigvis, at pengene kommer til at passe i alle kommuner. Som udgangspunkt er kompensationen kommunefordelt på baggrund af det historiske forbrug. Der kan dog være regionale forskelle i aktivitetsudviklingen, hvilket kan give lokale udfordringer.

LÆS OGSÅ Hul i statskassen ændrer ikke på mængden af velfærdsopgaver

Hertil kommer, at Danske Regioner og regeringen i december måned indgik en aftale om et løft af den regionale aktivitet i 2006 ud over det niveau, der er aftalt i økonomiforhandlingerne. Dette højere niveau videreføres i 2007 tillagt den aftalte vækst. Kommunerne er ikke blevet kompenseret i forhold til den afledte øgede udgift til medfinansiering. KL har dog rejst krav om dette. Disse forhold kan samlet set betyde, at nogle kommuner vil opleve problemer med at finansiere betalingerne til regionerne i 2007.

Den svære udgiftsstyring aktualiserer behovet for en løbende budgetopfølgning, så der hurtigt og tidligt kan følges op, hvis budgettet viser sig ikke at holde.

Løbende budgetopfølgning
Den første afregning er netop gennemført. Kommunerne har betalt cirka 595 mio. kr. til regionerne for januar måneds aktivitet. Beløbet kan de kommende måneder stige, jævnfør nedenstående. Den netop gennemførte betaling eksemplificerer flere af de udfordringer, kommunerne står over for i forbindelse med at udføre en god og pålidelig budgetopfølgning. For det første er der i løbet af året et betydeligt udsving i forbruget af sundhedsydelser. Konsekvensen her af er, at det ikke er muligt at tage den netop gennemførte betaling og direkte opskrive den til et årstal.

En anden udfordring for kommunerne er den regionale registreringspraksis. Som udgangspunkt skal regionerne registrere den udførte aktivitet inden den 10. i den efterfølgende måned. Historisk set har det ikke været fuldt ud muligt. Regionerne kan derfor efterregistrere aktivitet, som afregnes i forbindelse med de efterfølgende måneders betaling. Det præcise omfang af efterregistreringerne kendes ikke. Derfor er det svært at indarbejde dem i budgetopfølgningen. Det er dog vigtigt at have in mente, når regningen kommer, at der kan komme en betydelig efterregulering. Problemet bliver formentlig mindre, når kommunerne har gjort sig de første erfaringer med, hvordan registreringen fungerer i praksis. Mere generelt er der flere lokale forhold, som kan have betydning for medfinansieringen. Det drejer sig for eksempel om specialeomlægninger på sygehusene, ændringer i behandlingsmetoder og mere drastisk egentlige sygehuslukninger. Lokale forhold af denne type er svære at regne ind i budgetopfølgningen. Det er derfor vigtigt, at kommunerne løbende analyserer udviklingen i den regionale aktivitet.

LÆS OGSÅ ØP: Det er jo hele tre ting

Analyserne skal også danne baggrund for en diskussion med regionen om udviklingen af sundhedsvæsenet. Den kan for eksempel dreje sig om, hvorfor der pludselig er en uventet vækst i antallet af indlæggelser eller et anderledes genindlæggelsesmønster sammenlignet med andre regioner. Sundhedsstyrelsen stiller et afregnings- og informationssystem til rådighed, som giver mulighed for at hente data til brug for disse analyser.

Grundbidrag
I forhold til grundbidraget har den styringsmæssige udfordring en anden karakter. Regionerne fremsætter forslag om størrelsen på grundbidraget det kommende år. Men kommunerne i regionen kan afvise eventuelle forslag om forhøjelser ved, at mindst 2/3 af kommunerne stemmer imod.

På KL’s repræsentantskabsmøde den 18. januar 2007 blev spørgsmålet om udviklingen i grundbidraget i 2008 og 2009 drøftet. Der var på mødet enighed om at opfordre kommunerne til at afvise forslag om forhøjelser begge år.

Der er flere grunde til, at kommunerne skal afvise forhøjelser i grundbidraget. Det er regionerne og regeringen, der aftaler rammerne for regionernes aktivitet og økonomi. Det er derfor også staten, der bør finansiere nye tiltag som behandlingsgarantier og øget aktivitet. Af samme grund vil kommunerne formentlig ikke blive sikret finansiering til et højere grundbidrag, da det er kommunernes egen beslutning at hæve det. Konsekvensen bliver derfor, at pengene skal hentes ved besparelser på de øvrige serviceområder. Regionerne kan for eksempel argumentere for en forhøjelse af grundbidraget med baggrund i løfter om at bevare sygehuse.

LÆS OGSÅ ØP: Finansiering af trepartsaftaler på plads

Men det er ikke kommunernes opgave at finansiere en ineffektiv sygehusstruktur gennem en forhøjelse af grundbidraget. En sådan argumentation fra regionerne vil samtidig bestyrke regeringen i, at kommunerne ikke skal kompenseres for en forhøjelse. Kommunerne bør derfor fastholde grundbidraget på det nuværende niveau. Inden for kort tid vil der på KL’s hjemmeside (www.kl.dk) være en publikation, der omhandler de styringsmæssige udfordringer i forbindelse med budgetlægning, budgetopfølgning og håndtering af afregningerne, tilgængelig. 2007 bliver et år med styringsmæssige udfordringer. Uanset de problemer, der på kort sigt opstår i forhold til at styre udgifterne, er det vigtigt at holde fokus på det lange sigt og visionen for den kommunale medfinansiering. Kommunerne kan og skal spille en aktiv rolle i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen.

I forhold til den kommunale medfinansiering er det vigtigt:

  • At kommunerne starter og medvirker i en debat om, hvordan der prioriteres i sundhedsvæsenet.
  • At kommunerne løbende laver en budgetopfølgning, der giver mulighed for tidligt at konstatere, hvis budgettet ikke holder.
  • At kommunerne i fællesskab afviser regionale forslag om forhøjelser i grundbidraget.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Øp: kommunal medfinansiering – en styringsmæssig udfordring Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger