Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 06 / 2007

ØP: Det er jo hele tre ting

Fra og med 2007 overtager staten finansieringen af momsrefusionen til kommunerne. Det er et gammelt KL-ønske, der hermed går i opfyldelse. Samtidig slås der en streg over en del af de betalinger fra kommunerne til staten, der skulle være foretaget i de tre første måneder i 2007, men som vedrørte bidrag for kommunale momsudgifter i 2006
tekst afdelingschef Jens Bjørn Christiansen, KL

Denne ”eftergivelse” er der flere kommuner, der har undret sig over. Det er ikke uforståeligt, at der har været nogen undren i kommunerne. For gavmildhed er ikke normalt et begreb, man forbinder med Finansministeriet. Tværtimod. Eller som de siger på den anden side af Dammen: There is no such thing as a free lunch! Alting har en pris. Det er såvel Finansministeriet som regeringen helt opmærksom på.

Sådan fungerer momsrefusionen
Momsrefusionen, der i årene 1985 til 2006 foregik som en mellemkommunal udligningsordning, har til formål at medvirke til at sikre konkurrencemæssig neutralitet mellem privat og offentlig produktion af serviceydelser. Dette princip har gennem årene haft almindelig opbakning – såvel i det private erhvervsliv som i kommunerne.

Ordningen fungerer på den måde, at kommunerne i månedsvis anmelder stort set alle de momsudgifter, som de har afholdt, til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Der er enkelte undtagelser for denne regel som for eksempel forsyningsområdet, der – på linie med tilsvarende privat erhvervsvirksomhed – er momsregistreret, eller ældreboliger, hvor en momsafløftning ville skabe andre problemer. Et par måneder senere får kommunerne momsen retur fra ministeriet.

Men det er ikke noget, der belaster Indenrigs- og Sundhedsministeriets økonomiske rammer. Fordi ministeriets udgifter finansieres fuldt ud af kommunerne under ét, hvor beskatningsgrundlaget har været nøglen. Pointen er, at der ikke er sammenhæng mellem den enkelte kommunes momsrefusion og kommunens bidrag til ordningen. Dermed er der sikret konkurrenceneutralitet. Da momsrefusionen afregnes nogle måneder senere end udgifterne er afholdt, blev det også i sin tid bestemt, at bidraget fra kommunerne skulle forfalde senere. Momsbidragsåret har derfor strakt sig fra 1. april til
1. marts det følgende år.

Staten overtager momsen
Men KL har lagt vægt på, at der skulle være sikkerhed for, at ordningen ikke var en byrde for kommunerne. KL har derfor gennem mange år foreslået, at staten overtog finansiering af momsudligningsordningen, der efterhånden andrager udgifter på mere end 10 milliarder kroner årligt. KL har haft flere motiver for dette ønske.

LÆS OGSÅ Hul i statskassen ændrer ikke på mængden af velfærdsopgaver

Der har gennem årene været en betydelig realvækst i momsudligningsbeløbene. Denne udvikling må man forvente vil fortsætte med uformindsket styrke, idet private leverandører – enten direkte til brugerne (for eksempel ældreomsorg) eller indirekte som leverandører til kommunerne – i stigende omfang er med til at producere kommunale ydelser. Dette afstedkommer stigende momsudgifter for kommunerne og tilsvarende stigende momsindtægter for staten. Det har været KL’s opfattelse, at en konsekvent efterlevelse af totalbalanceprincippet mellem stat og kommune indebærer, at staten må bære regningen, ligesom staten får indtægterne. Staten har ganske vist indirekte via det såkaldte balancetilskud været med til at finansiere udviklingen i momsbidragene. Men hvorfor gøre noget indirekte ad bagdøren, når man lige så godt kan gøre det direkte ad hoveddøren?

Der har også været år, hvor staten med udsigt til uforudsete stigninger i momsbidragene har stillet krav om ekstraordinære forhøjelser af de kommunale momsbidrag – forhøjelser som kommunerne ikke har haft budgetmæssig dækning for. Endelig er det i tidens ånd at forenkle de offentlige systemer. Og fra og med 2007 har man alene på dette område en udligningsordning mindre.

Krone til krone princippet
Det samlede kommunale momsbidrag overstiger 10 milliarder kroner. Selv om statens overskud har været stærkt stigende de senere år, og 10 milliarder kroner årligt kunne forekomme at være et greb i en lommen, hvor der p.t. kommer 100 milliarder kroner mere til hvert år, er det ikke sådan man tænker i Den Røde Bygning. Lysten til at pumpe op til 10 milliarder kroner ud i højere kommunalt forbrug, ligger økonomerne i Finansministeriet fjernt.

Derfor var ministeriets embedsmænd da også hurtige – og helt efter bogen – til at kræve beløbet modregnet i bloktilskuddet. Og hvis man kigger på bloktilskudsaktstykket for 2007 kan man se, at der er snuppet over 10,5 milliarder kroner. Det svarer til 12 måneders momsrefusion i 2006.

LÆS OGSÅ Øp: kommunal medfinansiering – en styringsmæssig udfordring

Man kunne selvfølgelig have fastholdt, at kommunerne skulle betale de resterende rater pr. henholdsvis 1. januar, 1. februar og 1. marts 2007, der vedrørte 2006. Men så skulle man også kun have reduceret bloktilskuddet med ni måneders moms og ikke 12.

Som bekendt er tre skridt frem og tre skridt tilbage lige langt. Langt hovedparten af kommunerne, som KL har været i berøring med, har da heller ikke budgetteret med tre måneders momsbidrag – svarende til mere end 2 1/2 milliard kroner – i deres budgetter for 2007. I disse tider tør man ikke tænke den tanke til ende, at kommunerne skulle have været ude at finde 2 1/2 milliard kroner i en budgetlægning, der i forvejen var mere end vanskelig.

Dette er ikke historien om én fjer, der blev til fem høns, men om tre rater, der blev til en gave på 2 1/2 milliard kroner. Og det er i grunden lige så galt.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Øp: det er jo hele tre ting Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger