Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 06 / 2007

Ejgil W. Rasmussen i kamp for lokaldemokratiet

Forhenværende KL-formand Ejgil W. Rasmussen (V) har taget initiativ til at danne Forhenværende Kommunalbestyrelsesmedlemmers Forening i Gedved Kommune. Foreningen vil blandt andet holde øje med, hvordan politikerne i den nye Horsens Kommune forvalter det lokale demokrati
tekst Rudi Holm

– Hvad er formålet med Forhenværende Kommunalbestyrelsesmedlemmers Forening i Gedved?

 – Formålet er at holde kontakt mellem forhenværende medlemmer af kommunalbestyrelsen i Gedved Kommune. Vi startede allerede med at danne klubben i fjor. Idéen opstod efter en dag, hvor alle forhenværende medlemmer havde været på rundtur i kommunen for at sige farvel til den gamle kommune. Alle udtrykte stor begejstring for initiativet, og ved samme lejlighed blev der udtrykt stor interesse for at mødes en gang imellem. Dels for at holde kontakten ved lige, dels for at dyrke Gedved Kommunes historie, men også for at interessere sig for, hvad der i øvrigt sker i det område, som vi alle har haft med at gøre gennem mange år.

 – Så det er mest tænkt som en selskabelig forening?

Skriv hvad du søger