Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 01 / 2007

Information hjælper reformen på vej

Kommunalreformen er over os, og nu handler det om at fortælle borgerne, hvad de kan forvente af den nye offentlige struktur

Når skuespilleren Farshad Kholghi og sangeren Signe Svendsen i disse dage toner frem på de danske tv-skærme, er det med et dobbelttydigt budskab. Meget forandrer sig med strukturreformen, men meget vil også forblive som det er, beroliger de.

Og det er jo rigtigt nok. I det daglige ser borgerne ikke nødvendigvis, at reformen er trådt i kraft. De gamle kommunenavne lever stadig på hjemmehjælpernes biler og kommunens brevpapir, og skolerne og plejehjemmene ligger også, hvor de plejer. Men reformen er en realitet, og nu handler det om at fortælle borgerne, hvad den indebærer.

Effektiv og korrekt information er helt essentielt, hvis danskerne skal tage den nye struktur til sig, understreger indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Skriv hvad du søger