Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 01 / 2007

Analyse: Efter strukturreformen: Bæredygtighed uden robusthed?

tekst Torben Beck Jørgensen og Gunnar Gjelstrup

Siden kommunalvalget i november 2005 er der lokalt og regionalt gjort en gigantisk indsats for at sikre sikker drift og søge løsninger på de såkaldt lavpraktiske problemer. Nogle steder har der dog også været kortere eller længere perioder med politisk-administrative magtkampe om besættelsen af topposterne. Andet ville også være underligt. Men der har ikke været megen tid til at tydeliggøre, lokalt og regionalt, hvad meningen med strukturreformen egentlig er. Det varer imidlertid næppe længe, før de nye kommuner og regioner begynder at blive målt på deres indsats. Og så kan en debat om vurderingskriterierne hurtigt blive vigtig.

I forberedelsen af reformen var mantraet ”at fremtidssikre bæredygtigheden – økonomisk, fagligt og demokratisk”. I den fase var der en vis diskussion af nogle af de offentlige værdier, der ligger bag de tre aspekter ved bæredygtigheden. Der var et vist fokus (1) på mulige stordriftsfordele (og -ulemper), (2) på nogle af de helt små kommuners fagprofessionelle sårbarhed og (3) på, at det ikke nødvendigvis ville gå ud over nærdemokratiet med større kommuner.

Den tidlige sporadiske diskussion er nu på vej til at blive afløst af et ret ensidigt fokus på det økonomiske. Hvis faglig bæredygtighed overhovedet diskuteres, er det primært i lyset af de nye opgaver, og nærdemokratiet ”springer vi over”, som en af de nye topchefer har formuleret det. Og den nuværende diskussion af omkostningerne ved at fusionere cementerer et økonomisk fokus. Drøftelser af de mange forskellige væsentlige offentlige værdier, der ligger bag de forskellige former for bæredygtighed, kunne imidlertid være med til at sikre, at de nye kommuner og regioner bliver målt på andet og mere end deres evne til at være effektive.

Skriv hvad du søger