Danske Kommuner

Triumfer og tragedier går hånd i hånd på valgnatten. Mens en række kendte borgmestre bliver forhenværende, står andre frem i triumf som bykonger, der har absolut flertal i byrådet og derfor selv kan sætte dagsordenen.
Ved dette valg tog vælgerne i 25 kommuner så markant et standpunkt, at ét parti fik flertallet alene, hvilket svarer til lidt under en fjerdedel af de 98 nye kommuner. Det blev Socialdemokratiet, som fik valgt flest bykonger. Det var tilfældet i 13 af de  25 kommuner. Venstre blev nummer to med absolut flertal i ni kommuner, og De Konservative kom på tredjepladsen med tre. Til gengæld stod De Konservative i Vallensbæk for den forholdsvis mest markante bykonge-kåring, idet Kurt Hockerup fik ti pladser ud af 15 i kommunalbestyrelsen eller to tredjedele. De to andre konservative bykonger er i Gentofte og Frederiksberg, hvor marginalen dog er væsentlig mindre. Her har De Konservative kun lige over halvdelen af pladserne i kommunalbestyrelsen.

STORE  KONGER
Næststærkeste bykonger findes i Herning, hvor Venstres Lars Krarup efter et kanonvalg kunne besætte 19 ud af byrådets 31 pladser, og i Ringkøbing-Skjern og Lemvig,  hvor Venstre fik henholdsvis 17 ud af 29 og 15 ud af 25 pladser.
De største socialdemokratiske bykonger blev Kjeld Hansen i Herlev og Ove Dalsgaard i Ballerup, der kunne besætte henholdsvis 12 af 19 og 15 af 25 pladser i kommunalbestyrelserne. Borgmester Tove Larsen i Aabenraa og Henning Jensen i Næstved er andre markante S-bykonger. De kunne begge besætte 17 ud af 31 pladser i deres respektive byråd. Den forholdsvise andel af kommuner, hvor ét parti har absolut flertal, var i år på knap 25 procent. Ved forrige kommunalvalg var det godt 35 procent, og her var Venstre i spidsen. Går man tilbage til kommunalvalget i 1997, var det 21,5 procent af kommunerne, hvor ét parti endte med absolut flertal.