Danske Kommuner

Rougsøs borgmester, Torben Jensen (L), har allerede fået flere positive mails og reaktioner på, at han som den lille landkommunes repræsentant har vundet pladsen som ny borgmester i den kommende Norddjurs Kommune.
– Det samler land og by, og det, borgerne har sagt, er, at når det nu er første gang med sammenlægningen af kommunerne, så er det godt, at al magten ikke samles i den største af sammenlægningskommunerne, Grenå. Det er også det, der står på de lykønskningsmails, som jeg har fået, siger Torben Jensen, som også selv ser det som en af sine store opgaver at kæde by og land sammen. Norddjurs er et af eksemplerne på, at små kommuners borgmestre vinder posten i den store kommune. Andre er Aabenraa, Vejle, Mariagerfjord, Roskilde, Svendborg, Skive, Haderslev, Munkebo og Lolland. Grundene til, at det er gået sådan, kan være forskellige, men  borgmesterforsker Rikke Berg, Syddansk Universitet, ser alligevel et fællestræk.
– Eksemplerne sender et positivt signal til vælgerne om, at fusioner ikke nødvendig- vis kvæler borgernes indflydelse i de små kommuner. Der er mulighed for, at deres repræsentanter bliver valgt ind i de nye storkommuner, og det viser, at lokaldemokrati stadig er en flertydig størrelse.
Det er ikke sådan, at de store kommuners  borgmestre, tager det hele, siger hun. Hun understreger netop, at der er meget forskellige grunde til, at den enkelte er landet i en borgmesterstol i storkommunen. For eksempel kan det være gode taktiske evner som forhandler, et godt valg for partiet eller et stort personligt stemmetal.
– Nogle steder har vælgerne talt, andre steder handler det om politisk spil og politiske konstellationer, siger Rikke Berg.

TAKTISK SNILDE
Rougsøs borgmester vandt posten som ny borgmester ved hjælp af taktisk snilde, og hans 1.671 personlige stemmer er således stort set hentet fra det geografiske hjørne af den nye kommune, han selv kommer fra.
– Reelt har jeg ikke fået stemmer i Grenå, men det er der ingen, der stiller spørgsmål til. En stemme er en stemme, og de fire fra Anholt tæller jo også, siger Torben Jensen, som med tolv års borgmestererfaring er en rutineret politiker og forhandler. Han er desuden formand for turistorganisationen Distination Djursland, som han har været med til at starte, og så har han været med i ”Det skæve Danmark”.
Roskildes kommende borgmester, Poul  Lindor Nielsen (S) fra Ramsø, tror, at  nogle vælgere bevidst kan have gået  efter, at det skulle være en af de små  kommuners politikere fra enten Ramsø  eller Gundsø, der fik borgmesterposten i den nye storkommune Roskilde.
– En forklaring kan være, at når flere små og én stor går sammen, kan den store pludselig i folks bevidsthed blive en slags modstander. Det kan også være, at vælgerne forbinder en mindre kommunes borgmester med færre problemer og mere skik på kommunen, eller fordi  følelsesforholdet kan være anderledes over for borgmesteren i en stor kommune, siger Poul Lindor Nielsen.

VALGETS OUTSIDER
I Gram tror borgmester Hans Peter Geil (V), at nogen nok trak lidt på smilebåndet, da han med udgangspunkt i den mindste sammenlægningskommune med knap 5.000 borgere stillede op til borgmesterposten i Ny Haderslev. Men han endte med sine 6.840 personlige stemmer med at få næsten lige så mange stemmer som Haderslevs nuværende socialdemokratiske borgmester, Jens Chr. Gjesing, der fik 7.432 stem- mer, skønt hans vælgergrundlag er seks gange større.
– Jeg har ikke bare forhandlet mig til posten som borgmester i Ny Hadserslev. Vi har været ligeværdige i processen, og det var tæt løb, siger Hans Peter Geil, som synes, at hans slogan fra valgkampen dækker meget præcist.
– ”Jeg er den sikre mand for både by og land”, og det glæder mig, at jeg har fået  mange stemmer inde i byen. Vi ville ikke have kunnet score så mange point, uden at vi havde byen med, siger Geil, som formentlig også har scoret ekstra stemmer på intern uenighed hos De Konservative.

PRÆSIDENTVALG
I Gudme har borgmester Lars Erik Hornemann (V) fået 44 procent af stemmerne alene i sin egen kommune, og han har et flot rygstød på knap 8.000 personlige stemmer, når han indtager borgmesterstolen i den ny Svendborg Kommune.
– Det er dejligt, at det bekræfter, at det ikke er nogen barriere at komme fra en lille kommune, og at man ikke betragtes som  ringere kvalificeret. Jeg har fået fantastisk mange stemmer på tværs, og jeg synes resultatet bekræfter, at borgerne har taget reformen til sig og ikke har tænkt så meget i gamle kommuner og geografi. Det lover godt for den nye kommune, siger Lars Erik Hornemann.
– Valgkampen har været præget af, at medierne har været med til at gøre det til et præsidentvalg. Det gjorde det lettere for mig at blive kendt bredt. Men det er også en fordel, at jeg har borgmestererfaringer, og det havde socialdemokraternes spids- kandidat ikke.

FÆRRE  MÆRKEDAGE
For nogle af de borgmestre, der flytter fra små til store rådhuse, vil arbejdsforholdene blive noget anderledes. Lars Erik Hornemann erkender, at der ikke bliver tid til at tage ud til så mange krondiamantbryllupper og 100 års fødselsdage, som der er i dag.
Men han har allerede besluttet, at han vil fastholde traditionen med at besøge hver eneste af kommunens institutioner.
– Det er vigtigt for mig at vise ansigt og have indblik i de ansattes hverdag, siger han.
Også Poul Lindor Nielsen forudser, at han skal til at arbejde på en anden måde, end han er vant til, i ny Roskilde.
– Det bliver nok mere kalenderagtigt, og det skal jeg vænne mig til. Der bliver også en forskel i, at jeg får mindre sagsbehandling. I dag laver jeg alting selv, skriver takkekort, taler, pressemeddelelser og debatindlæg.