Danske Kommuner

Det er en flok rutinerede politikere, der de kommende fire år skal styre landets 98 kommuner. 82 ud af de 97, der var sat navn på ved redaktionens slutning i sidste uge, er således borgmestre i forvejen, mens en enkelt, Bornholms nye borgmester, Bjarne Kristiansen (L), har en fortid fra forrige periode som borgmester i Hasle Kommune. 14 navne er helt nye i borgmestersammenhæng, men politisk er de langt fra novicer. Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard (S) har en fortid som minister og EU-kommissær, Horsens ny førstemand, Jan Trøjborg (S), som bl.a. forsvars-, erhvervs- og trafikminister, Århus-borgmester Nicolai Wammen (S) som finanspolitisk ordfører i Folketinget og Odenses borgmester, Jan Boye (K), som amtsborgmester på Fyn.
– Der har været en udpræget tendens til, at partierne har satset på garvede folk. Måske for at sikre, at den første periode forløber stille og roligt, siger valgforsker Hans Jørgen Nielsen, Københavns Universitet.

S DEN STORE VINDER
Valgets store vinder, hvad angår antallet af borgmesterposter, blev Socialdemokratiet. Ikke alene sikrede partiet sig borgme- sterposterne i hovedparten af de største byer –  det blev også det største ”borgmesterparti” med (i skrivende stund) 45 borg- mestre. På forhånd havde partiets leder Helle Thorning-Sch- midt udråbt borgmesterposterne i de fire største byer som et succeskriterium. Bortset fra Odense, hvor Anker Boye (S) måtte afgive magten, lykkedes det til fulde. I alt stemte 34,3 procent af vælgerne på Socialdemokratiet, og det får Helle Thorning- Schmidt til at øjne lys forude – også selv om de seneste meningsmålinger kun giver Socialdemokratiet 25 procent.
– Det her viser, at vi kan vinde, når vi laver en god kampagne. Vi har ført en positiv, nærmest klassisk valgkamp, og det skal vi også gøre i forbindelse med et folketingsvalg, siger hun.
Hans Jørgen Nielsen kalder det ”slående, at Socialdemokratiet har vendt en nedgangsstemning.”
–  Om man kan oversætte resultatet landspolitisk, tvivler jeg på. Nu har man brugt landstendenserne til at spå om kommunaltendenserne, og så passer det overhovedet ikke. Så kan man jo ikke begynde at lave den omvendte slutning. Forklaringen er nok snarere, at i mange socialdemokratiske kommuner kører det stille, roligt og fornuftigt. Skal man endelig drage en lære af kommunalvalget er det, at Socialdemokratiet har en betydelig reserve, som eventuelt kan mobiliseres. Men det kræver, at det også i Folketinget kommer til at gå stille og roligt og meget fornuftigt. Man kan også sige, at Socialdemokratiet landspolitisk taber en betydelig del af det potentiale, de faktisk har, siger han.
I hele 51 kommuner er Socialdemokraterne blevet det største parti, og dette gælder for Venstre i 33 kommuner, mens De Konservative er størst i ti. I fem kommuner er lokallisterne størst.
Skønt statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) hverken ville tage ordet skuffelse eller nederlag i sin mund ovenpå kommunalvalget, erkendte han, at han gerne havde set flere Venstre-borgmestre, end de 35, det blev til (i skrivende stund). Venstres erklærede mål var at blive partiet med flest borgmesterposter.

IMOD VÆLGERNES DOM
Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) siger, at de lokale konstitueringsaftaler har givet Socialdemokratiet det bedste udbytte.
– Vælgerne har leveret 76 kommuner uden rødt flertal, men der er steder, hvor man har syntes, at man skulle gå op imod vælgernes dom og har givet posterne til Socialdemokraterne. Det er lidt ærgerligt, sagde Lars Løkke Rasmussen og nævnte blandt andet Thisted og Slagelse, som eksempler på kommuner, hvor et borgerligt flertal ikke blev brugt.
På landsplan fik Venstre 27,5 procent af  stemmerne, hvilket svarer til en tilbagegang på 0,8 procent.
De Radikale slikker også sårene ovenpå et kommunalvalg, hvor forhåbningerne og forventningerne var højere end stemmetallene. De Radikale var spået nøgleroller i flere kommuner, blandt andet i Odense og Århus, men det gik stik modsat. Kommunalforsker Roger Buch, Danmarks Journalisthøjskole, mener, at De Radikales kandidater muligvis blev klemt i en række lokale ”præsidentkampe”.
– Der var mange eksempler på præsidentvalg rundt omkring i landet, hvor de to store partier V og S stod stejlt over for hinanden, og hvor der stort set udelukkende blev fokuseret på deres spidskandidater, siger han.
De Radikale fik dog en enkelt borgmester i kraft af Jørn Sørensens konstitueringsaftale med Venstre i Holbæk. De Konservative opnåede 11 borgmesterposter, og i Kalundborg er det tidligere folketingsmedlem Tommy Dinesen nu SF’s eneste borgmester.